Guldager Camping
Bondagervej 67
9493 Saltum
Tlf. 98881512 
E-mail: info@guldagercamping.dk

idyl2008 lejrbaal hytte3 

Midt imellem Blokhus og Løkken ligger Guldager Camping, en lille hyggelig familieplads midt i den pragtfulde natur tæt ved Saltum strand. Vi ligger lige ved siden af naturområdet “Lille Norge” og der er et veludbyggede sti-system oplagt til lange vandre- eller cykelture.

Terrænet på pladsen er kuperet og med træer, så der er masser af læ-kroge og små lommer, hvor man kan gemme sig lidt væk fra verden. Pladsen ligger på en blind vej, der ender nede ved Saltum Strand, campingpladsen ligger dog ved asfaltvej.

Vores servicebygning fremstår med moderne faciliteter og vores sidste nye afdeling er 5-stjernet luksus til 3 stjernede priser.

Indendørs har vi et dejligt børnelegerum med bl.a. skumbyggeklodser samt TV-/opholdsstue med bordtennis og fodboldspil. Udendørs er der foruden den dejlige legeplads også mulighed for at spille minigolf, petanque eller fodbold.

Vores mini-marked kan byde på de mest daglige fornødenheder bl.a. friskbagt morgenbrød på bestilling.

En af vores mest populære aktiviteter er lejrbål med snobrød om lørdagen, som altid foregår i en god og hyggelig atmosfære.

Placering: Nordjylland på vestkysten, nærmest byer – Ålborg 42km, Hirtshals 44km, Skagen 90km, Brønderslev 18km, Pandrup 10km, Blokhus 10km, Løkken 10km, Saltum 4km.

Bad koekken2008