Kreds Fyns Kr. Himmelfart/ fugleskydning

Onsdag den 16. maj drog vi af sted mod Helnæs. Det skulle vise sig, at det ikke blev nogen kedelig ferie.

Billedet er adgangsvejen set fra Helnæs mod Fyn

Vi ankom til pladsen ved middagstid, men allerede på vej der ud, oplevede vi det det flotteste landskab, med bakker, snoede veje og masser af vandkig.

På Helnæs Camping havde DCK fået tildelt en hel gade med 25 pladser, og der kom 23 enheder, så det passede fint.

Hele pladsen havde flot nyslået græs og nogle kunne endda få lidt havudsigt, mange pladser har også gode læ muligheder. Dog blæste det vildt de første dage.

Toiletterne er pæne, og bad er gratis. 

Torsdag kl. 9 30 var der standerhejsning og vejrguderne havde valgt at lige netop da flaget skulle op, fik vi en kæmpe regnbyge, men det tog vi også med godt humør, dog var nogle i læ i et fortelt. Så klarede det lidt op, og vi fik afviklet gummistøvlekast i nogenlunde vejr.

Ligeledes gik det også fint med fugleskydning, hvor DCK 2130 Marianne Andreassen blev fuglekonge med lidt hjælp. Der var også pistol skydning.

Kreds Fyns Fuglekonge 2012

Fredag var der planlagt en tur ud til Helnæs fyr og Helnæs made. Det var vores campingchef Eigil, som velvilligt guidede os rundt og lukkede os ind i fyrtårnet, hvor der var en fantastisk udsigt fra toppen.

Der var ca. 110 trappetrin derop. Ude ved maden blev vi orienteret om planter og dyr, som kunne opleves der. Det var en fin naturoplevelse.

Campingchef Eigil

Lørdag var til fri afbenyttelse, og flere havde valgt at se nærmere på Assens by.

Alle dage havde vi meget hyggeligt samvær hvor vi flere gange spiste sammen, enten med langbord ude eller i et samlings rum hvor brændeovnen var tændt.

Der var også bueskydning og “slå søm i træstamme”, hvilket var noget der kunne få grinet frem.

Søndag var det så slut på en dejlig lang weekend med rare DCKer, og pladsen kan varmt anbefales. Derfor har Per aftalt med Helnæs Camping, at det nu også er en samarbejdsplads hvor DCK medlemmer får 10 % på deres normale priser.

Se flere billeder på hjemmesiden.

DCK 907

Hanne & Peder

Foto: DCK