Naturstævne på Hindsgavl Camping

Kreds Fyn afholdte i weekenden 21., 22. og 23 september naturstævne på Hindsgavl campingplads. Stævnet startede med en vejudsigt der bare ville lade regnen vælte ned det meste af weekenden og det gjorde den også men kun under under fredagens indkørsel, det var bare vådt men humøret var højt. Regnen skulle sandelig ikke kyse os. Nogle afos var blevet hartkorn fra NCT. Regnskyerne fortrak heldigvis og standerhejsningen 19.30 forgik i tørvejr. Bagefter et par timers hygge i samlingsstuen hvor der også blev orienteret om hvad der skulle foregå i weekenden.

Lørdag morgen jublede vi, solen skinnede, så det så ud til at turen med den tidligere skovfoged Niels Peter Kidholm Andersen ville blive i tørvejr og det gjorden den  også med solskin. Med lidt forsinkelse kom Kidholm. Han har været skovfoged i 38 år ved Middelfartkommunes skovdistrikt og der blev øst af erfaringer og oplevelser. Fortalte meget levende om skoven og dyrehavens tilblivelse. Vi gik fra campingpladsen gennem dyrehaven, så kronvildt og meget dåvildt hvilket fremgår af billederne. Kidholm kender hvert eneste træ i skoven, hvornår han plantede nye træer og hvor. Skoven er kendetegnet ved at have mange sjældne træer. En meget spændende og lærende tur var alle deltagere enige i. Tilbage på campingpladsen til frokost i samlingstuen. Rigtig hyggelige timer. Eftermiddagstimerne blev anvendt til bestyrelsesmøde, andre plukkede brombær, gik tur i dyrehaven/skoven eller ned til vandet. Hindsgavl camping er en dejlig plads med fine bade- og toiletforhold. Pænt køkken og en fin samlingsstue. Desuden er der på selve pladsen rigtig mange frugttræer især æbler, og der var bare mange af dem. Æblerne må plukkes af pladsens gæster – det var vi nogen der gjorde. Jeg har lavet gele af dem, en rigtig cognacfarvet gele er det blevet til.

Klokken 17.00 var så startskuddet til dagens sidste fælles arrangement nemlig fælles madlavning- stegt flæsk og persillesovs. 4 gril blev sat op. Et mandeprojekt. Der blev hygget og stegt flæsk som i øvrigt var blevet sponsoreret. Vi piger ordnede kartofler og sovs. Jeg tror billederne taler for sig. Det var bare hyggeligt og vi fik stegt flæsk og persillesovs så det væltede ud af knaphullerne. Vi kunne ikke rokke os men lige meget vi morede og hyggede os.

Søndag klokken 10 var der standerstrygning og vi sagde farvel og tak for et godt arrangement og en superhyggelig weekend.

På vegne af Kreds Fyn

DCK 2976 Poul & Elizabeth Andersen