Jørgen Friis og jeg er nu så voksne, at vi skal til at overveje, hvilke ting vi også skal nå som rejsende campister. Vi manglede begge at have været på ø-lejr. Jørgen havde – sammen med sin Inger, set sig varm på Hjarnø, og spurgte om vi ville med.  Ja tak, det lød da spændende – hvorefter vi googlede øen for at finde ud af, hvor i alverden man havde placeret den.

Det viste sig, at øen ligger i Horsens Fjord. Der er forbindelse fra Snaptun, sejltiden er ca. 5 minutter og bilfærgen sejler ca. 25 gange i døgnet. Men færgen er ikke ret stor. Vores – især efter DCK-normer – beskedne vogntog – fyldte mere end halvdelen af bildækket.

Mandag
Vi ankommer til campingpladsen og får plads ved siden af Friiserne. Gensynsglæde er naturligvis stor og bliver fejret som DCK’ere nu gør- med et stilfærdigt glas. Herefter besigtiger vi pladsen. Den har 2 stjerner, så forventningerne var forholdsvise beskedne. 

Men her blev vi positivt overrasket. Særdeles fine og rene faciliteter. Vi henviser til pladsens hjemmeside, Google ”hjarnø camping”.

Tirsdag
Dagen starter med forudbestilt morgenbrød. Men ingen rigtig start på dagen uden en morgenavis. Så jeg spurter ned til butikken for at købe en avis. Der er ingen i butikken, men så er der en ringeklokke. Da jeg trykker på knappen, kommer Susanne springende i løbet af 15 sekunder. ”Jeg vil gerne købe Morgenavisen Jyllandsposten”. ”Den fører vi ikke”. ”Berlingske”? ”Den fører vi heller ikke”. ”Ekstrabladet”? ”Vor herre bevar’s”. ”Jerusalem Post?” ”Heller ikke, men jeg kan fortælle, at der forventes sol i området”. ”Hvilke aviser har I?” ”Vi fører ikke aviser”.

Med slæbende trin går jeg tilbage til campingvognen. Jørgen, som er lidt af en morgenmand, sidder allerede under deres markise og hænger med klarinetten. Han har fået samme forstemmende besked som jeg lige har fået.

Livet skal jo gå videre og vi tilmelder os en ø rundtur. Den foregår med en vogn, der er spændt efter en traktor – Massey Ferguson.

Turen startede fra campingpladsen og herfra kørte vi til havnen. Chaufføren afventede færgen for at se, om der var flere, som ville med på rundturen. Herefter gik turen til den nærliggende kirke. Og så begyndte han at fortælle.

En gammel kirke med tilhørende kirkegård rummer ofte gode historier. Her skal jeg nøjes med en enkelt inskription fra bagsiden af en gravsten. ”Vi skal ikke i sorgen over hans bortgang glemme glæden over hans forsvinden”.

I et adstadigt tempo kørte vi resten af øen rundt og her bemærkede jeg pludseligt at der lå en afproppet vinflaske ved siden af chaufføren – inden for hans rækkevidde! Jeg havde nok en fornemmelse af, at der lå noget bag hans uhæmmede fortælleglæde. Men det viste sig, han kørte os til øens vinmark og at det var smagsprøver, som han medbragte. Vinen kunne sagtens nydes.

Efter ca. 2½ timers kørsel er vi tilbage på campingpladsen. Det havde været en rigtig god oplevelse – også fordi at vejret var med os.

Onsdag
Efter morgenmaden gør Friiserne klar til at forlade øen. For en gammel bladmand som Jørgen, er det for unaturligt, at der ikke er nogen avis til morgentheen.  

Efter at de har været på fastlandet i få timer, ringer Jørgen: ”Vil du høre, hvad der står i Politiken”? Hans stemme havde atter fået liv, glød og begejstring og han læste op, indtil batteriet på hans mobilos var tømt.

Inge og jeg brugte især dagen på at besigtige øen på gåben. Finder man glæde ved natur, er Hjarnø en dejlig oplevelse.

Torsdag
Det er tid til at komme videre. Vi har nydt opholdet på øen og campingpladsen.

Inge og Bjarne Rusbjerg DCK 2225

DSCN1970

Reden på Hjarnø

DSCN1976

Vinlaugets mark

DSCN1979

Bagsiden af gravstenen

DSCN1980

Kirken