Vi ankommer til Skamstrup fredag aften, og da det er vores første besøg på pladsen, fik vi en grundig rundvisning og forklaring på hvordan pladsen ‘fungerer’, vi takker Alex for den fine tur. Ved standerhejsningen blev vi budt velkommen på rigtig DCK manér, ved standeren gennemgik værten også lige rammerne for træffet. Aftenen blev tilbragt i samlingsstuen hvor der bliv hygget med kaffe og kage, og en lille tår til at skylle kaffen ned med.
Lørdag morgen blev der budt på kaffe og brød, ost, marmelade, pålægschokolade og ‘en lille en’ havde vi selv medbragt, brød og kaffe var der i rigelige mængder, så der var ikke nogen der gik sultne fra morgenbordet, efter oprydning, både i huset og i vognene, gik turen til Mørkøv Kræmmermarked, og tro mig der var også andre der havde fået den ide, hele byen var fyldt med biler men der var nogle politi-hjemmeværnsfolk der dirigerede trafikken, så det gik stille og roligt. På markedet var der mange gode ting at kigge på, der var en meget laaaaaaaaaaaang kø ved den eneste dankort-hæve-kasse. Da det var årets sidste marked var der basis for nogle gode krejlerier for dem der mestre denne kunst.
Lørdag aften var der igen fællesspisning af eget medbragt mad i opholdsstuen, nogle benyttede den store grill der var tændt til lejligheden, der var også lidt frankfurter pølser til fri afbenyttelse (overskud fra et tidligere arrangement), efter spisningen blev der fortalt om dagens oplevelser på markedet, der blev også uddelt præmier for, bedste historie, sjoveste historie og bedste handel. Der var en god stemning i opholdsstuen hvor der også blev udvekslet minder fra tidligere træf. Der var også en lille dyst, om hvem der kunne få en 2-krone til at balancerer på en citronbåd i en gryde vand, det gik vist ikke så godt.
Søndag morgen var der igen kaffe og brød i opholdsstuen, snakken fortsatte livligt, efter lidt oprydning var der standerstrygning, hvor værten takkede for god ro og orden, det samme gjorde kredsformanden.
Dette var vores første ophold på Skamstrup, alt i alt en positiv oplevelse, hele dette træf havde også det skønneste efterårsvejr man kan tænke sig.