Vi var 11 vogne der mødtes i løbet af fredagen, som forløb med almindelig hygge.

Lørdag efter standerhejsningen, tog vi på tur med byens tidligere Borgmester som guide, først til parken og området ved Clasonsborg, der var spinde og klædefabrik indtil 1893, hvorefter der blev pap og papirfabrik indtil 1913. fabriksbygningerne blev nedrevet i 1913 og avlsgården frasolgt i 1962. Hovedbygningen blev købt af Danmarks Lærerforening og i 1963 omdøbt til Kursuscenter Skarrildhus, i dag drives det også, som Hotel og Konferencecenter.

Derefter kørte vi til Hesselvig Plantage, hvor de to eneste bevarede Tjæreovne til fremstilling af Trækul og Tjære befinder sig.

De blev opført omkring 1910 og fungerede til efter anden verdenskrig.
Fra Tjæreovnene kørte vi til Akvædukten i Skarrild by hvor Dalgaskanalen føres over slugten med Lustrupbækken.

Vi besøgte også Flyvergraven på Skarrild kirkegård, hvor syv allierede flyvere blev begravet 29 august 1944, efter deres Lancaster ME6500 var blevet skudt ned ved Skarrild. Det var fire Briter, to Canadier og en Australier der omkom.

Derefter besøgte vi Kirken.

Sidste oplevelse på turen var, en privat samling af B&O Radio og Tv m.m. samlet gennem mange år.

Søndag formiddag kunne vi lige nå at besøge Skarrild Købmandsgård, – det var en butiksudstilling fra tidsrummet 1930 til 1980, så der var meget man kunne nikke genkende til.

Vi nåede også lige omkring mosen, inden vi skulle hjem til standerstrygning.

Alt i alt et godt stævne, med mange indtryk.

DCK 2610 Edel og Preben Baltzer

dck-1

dck-2

dck-3

dck-4

dck-5

dck-6

dck-7

dck-8

dck-9

dck-10

dck-11