Da turen blev udbudt, tilmeldte vi os hurtigt, for Polen er et sted vi nok ikke ville tage til alene. Turlederne var Ulla og Bjarne Christoffersen, som havde rejst i Østeuropa i mange år, så vi følte os ret fortrøstnings-fulde.

Inden afrejse modtog vi en del hjemmelavet materiale, bl.a. en miniparlør taget fra ”google oversæt” og adresser og koordinater på 2 mulige transitcampingpladser samt slutmålet.

Torsdag – Vi letter ben og kører mod Gedser. Bilen er i topform med frisk service og nye dæk, vi har 2 GPS’er og ADAC 2014 med, og der er mad i køleskab og fryser til 4 dage. Bedre forberedt kan man vel ikke være? Det viste sig senere, at det kunne man godt. Næste gang vil jeg kontrollere om GPS’en har alle de aktuelle lande med.

Vi tager med færgen til Rostock og finder en udmærket transitplads, ADAC nr. 70 til første overnatning.

Fredag kører vi mod Polen og vælger landevejskørsel på den første del af dagens rute, da vi har god tid og har fuld tillid til det tyske vejnet. Den tillid lider dog et knæk på de sidste kilometer motorvej før grænsen, men vi ankommer i god behold til Camping Marina i Szczecin (Stettin) og kan se, at der allerede er kommet 2 DCK vogntog. I løbet af aftenen bliver vi i alt 7.

Lørdag – Så er det blevet tid til at lægge kursen mod Gdansk. Turlederne havde angivet 2 ruter – en nordlig og en sydlig. Vi var vist de eneste, der tog den sydlige.  Afstanden var ca. 375 km og bortset fra ca. 30 km var vejen ganske udmærket.  Vi skulle passere ca. 10 byer, men det var helt uproblematisk.  Landskabet bød på en masse natur i efterårsfarver.

Omsider ankommer vi til vores base – Camping Stogi i Gdansk. Den var pæn og ren og kan kun anbefales.

Søndag – De sidste 3 vogne ankom i løbet af lørdag aften, så nu er vi 16 vogntog. Nr. 17 nåede ikke frem på grund af et motorhavari i DK.

Mange af os bruger formiddagen på at være sociale og udveksle erfaringer fra turen.  Et par hold havde været udsat for plattenslagere. Det ene hold betalte vistnok € 50 for rådgivning om motorvejsafgiften i Polen. Det andet hold vil jeg betegne som klassiske DCK’er. De har et meget nært og personligt forhold til egne penge og er ikke til at vride mønt ud af. Som landskasserer ved jeg, hvad jeg taler om. De kørte bare fra opkræverne. Men der kan være noget om snakken om vejafgift, og det bør undersøges inden næste tur til Polen.

Kl 17 er der Happy Hour og lidt senere fællesspisning. Aftenen rundes af med musik fra PB-Band. Det er lidt stærkt, at turlederne medbringer et lille orkester – Bjarne på guitar/mandolin og Preben på harmonika.

Mandag – Nu skal vi ud og opdage ”det virkelige Gdansk”, så vi skal med bussen fra campingpladsen til Gdansk by. Busbilletterne er købt i receptionen, en ”ligeud” koster under dkr. 6. Vi starter fra endestationen og allerede her er der flere passagerer med. De har taget en morgentur i skoven og samlet svampe. Bussen kører først gennem et ret slidt bolig- og butiksområde.  Men det er tydeligt, at der er gang i den udvendige renovering af karréerne. 

I Gdansk møder vi vores 2 guider. Vi kan vælge mellem Olga, en smilende, veltrimmet norsktalende kvinde, eller en dansktalende mand, hvis navn vi ikke fik fat i. Olga så for hurtig ud for os, så vi valgte manden. Han var født i Danmark, men havde boet i Polen i ca. 40 år. Og han talte et smukt dansk, a la Claus Toksvig.

Efter ca. 2 timers byvandring, hvor vi får set mange seværdigheder, mødes vi med det andet hold ved piratskibet, som er en havnerundfart.  Havnerundfarten kan ikke matche en rundfart i København. Men 2. verdenskrig var også noget hårdere ved Gdansk. På sejlturen fik vi serveret gullaschsuppe og helstegt flynder med traditionelt polsk tilbehør.

Tirsdag – Det er en fridag og vi vil med bussen/sporvognen til Gdansk, for der var flere af de steder guiden havde omtalt, som vi gerne ville se lidt nærmere på.  Samme ide havde flere andre fået, så vi var en halv snes stykker, der fulgtes rundt i byen, med Hugo som kompetent vejviser. Efter en hyggelig frokost, hvor pizza var på menukortet og et stort ønske hos flere af deltagerne, men desværre ikke muligt at bestille den dag! – drog vi hver til sit. Siestaen ventede.

Onsdag – Dagens tur gik til Malbork og der var arrangeret bustransport. Malbork slot, som oprindelig er etableret af korsriddere, blev hårdt medtaget under 2. verdenskrig. Men vi synes, at renoveringen er særdeles vellykket. Naturligvis er der ikke meget af det oprindelige tilbage, men det er der sikkert heller ikke på fx Dolly Parton.  Bygningerne er på UNESCO’s verdensarvsliste og er absolut et besøg værd.

Der var arrangeret to rundvisninger, den sidste foregik efter mørkets frembrud, meget spændende. Inden den sidste rundvisning havde vi spist en dejlig middag i de stemningsfulde kælderhvælvinger. Først en fyldig suppe serveret i et udhulet brød og dernæst uforskammet mør svineskank med svampesovs og rodfrugter. Solidt og meget velsmagende polsk landkøkken.

Torsdag – Det er fridag, og da Inge insisterer på at ville se Ravmuseet, må vi igen en tur med bus/sporvogn til byen. Ravmuseet er indrettet i det gamle fangetårn og man kommer automatisk videre fra ravudstillingen til fange- og torturmuseet. Jeg, som på ingen måde er museumsfan, må tage hatten af. Dette sted skal opleves.

Vi bruger en del af eftermiddagen på at køre ud og handle. For os er det at handle lokalt en væsentlig del af vores ferie.

Turlederne havde gang i flere turneringer, men der havde ikke været tid til at afslutte dem. I løbet af eftermiddagen blev hestevæddeløbet afsluttet. Ja, for at sige det rent ud – der blev spillet om penge!

Vi er ved at gøre klar til at afslutte stævnet. Der er langbord om aftenen med sang og musik. Det bliver ikke sent, for en længere køretur begynder at true for de som er arbejdsramte, og som skal lade som de er friske mandag morgen.

Fredag kl. 11 er der standerstrygning og der bliver uddelt præmier. Vi går i gang med at ”hilse af”. Det har været et virkeligt godt stævne!!

Lørdag – Vi er vist kun 4 vogne tilbage sidst på formiddagen og nogle af os sætter igen kursen mod Camping Marina i Szczecin.

Inge hører til den type, som synes, at man skal opleve noget, når man kommer til fremmede egne, så derfor fravælger hun ofte større veje.  Det kan være i orden, men når vi kører uden GPS og med grove papirkort kan det også være en udfordring. Og det blev det. På et tidspunkt vidste vi ikke, hvor vi var og vi vidste heller ikke i hvilken retning vi kørte, da det var ret gråt i vejret.  Det var her vi glædede os over et kompas på smartphonen…

En stor tak til Ulla og Bjarne for et veltilrettelagt og velafviklet stævne.  Vi har hørt på vandrørene, at de har modtaget opfordringer til en gentagelse. Det kan vi kun støtte.

Med venlig hilsen

DCK 2225 Inge og Bjarne Rusbjerg

DSCN2285

DSCN2290

DSCN2307

DSCN2320

DSCN2325

DSCN2349

DSCN2352

DSCN2354

DSCN2370

DSCN2377

DSCN2417

DSCN2429