Vi skulle mødes på Rejkjær Camping ved Ulfborg. En lille dejlig plads, som ejes og drives af Rolf Drewsen. Campingfatter bød os alle velkommen ved standerhejsningen fredag aften. Han var en rigtig hyggelig ”fætter”, og var tydeligt glad for de mange gæster på pladsen, så han sponsorerede kanelkage til alle lørdag morgen. Uhm det smagte godt. Tak for det Rolf.

Planen for fredag var standerhejsning kl .19.30 og derefter happy hour i pladsens opholdstue, som vi havde for os selv hele week-enden.
Vi var 23 vogne, med nogle særdeles veloplagte mennesker indeni, så da sidste vogn var ankommet fredag eftermiddag, blev det besluttet, at lave fællesspisning til medbragt mad i spisestuen. Mange mødte op, og resten fulgte trop efter standerhejsningen. Stemningen var som altid perfekt, så hvis ikke det lige var, fordi at vi alle skulle på tur om lørdagen, kunne det godt være blevet meget sent, for mange af os.

Lørdag kl. 10 kørte vi i egne biler ud til Kaj Munks præstegård i Vedersø, hvor vi blev mødt af en veloplagt Jørgen. Han var ansat som guide på stedet, og havde en kæmpe viden om Kai Munk, som han forstod at videregive på en let forståelig og til tider humoristisk måde, først i foredragssalen og efterfølgende under rundvisningen i præstegården. Besøget i præstegården blev afsluttet med, at 2x Finn fandt kokkehuer og grill frem. De formåede på no-time at fabrikere den lækreste skinke efterfulgt af velsmagende pølser. Pigerne havde tryllet en dejlig hjemmelavet kartoffelsalat frem. Elin påstår, at hun har skrællet 10 kg kartofler, hvilket siger lidt om mængden af mad, som flokken på kort tid, og uden de store problemer, fik sat til livs. Godt mætte, fortsatte vi til Vedersø kirke. Her så vi Kaj Munks familiegravsted, samt den smukke velbevarede kirke.
Desværre begyndte det at småregne, og vinden blev kold, så vi fortsatte til næste punkt på dagsordenen, en lille idyllisk lystbådehavn ved fjorden. Her blev der igen serveret for os. Denne gang røget helt, som en lokal fisker stod for udskæringen af. Mange benyttede muligheden for at købe frisk eller røget fisk, hvilket tydeligt kunne ses i opholdsstuen til fællesspisningen om aftenen. Her var der igen en hyggelig og afslappet stemning.

Fra os skal der derfor lyde en stor og velment tak til jer 4 som lavede ” rammerne” til turen, samt til alle deltagerne som med godt humør udfyldte ”rammerne”. Det eneste negative vi kan finde på, om turen er: ”ØV det blev alt for tidligt søndag”!!

Venlig hilsen
Lisbeth og Kai Vestergård
DCK nr.2754

Kaj Munk staevn 1

leder af Kaj Munk museet Jørn V. Stendorf guidede os rundt på præstegården

Kaj Munk staevn 2

Kaj Munk staevn 3

Kaj Munks Ford

Kaj Munk staevn 5

Vedersø kirke

Kaj Munk staevn 6

Kaj Munk staevn 7

Kaj Munk staevn 8

Abort-modstandernes mindelund

Kaj Munk staevn 9

Kaj Munk staevn 10

vi besøgte også et lille hyggeligt fiskeleje

Foto: Preben Baltzer DCK 2610