Jeg henvendte mig selvfølgelig til Slagelse Camping & Outdoorcenter, som i sin tid monterede cellerne, og forelagde problemet for indehaveren Torben Hansen. Torben tilkendegav uden tøven, at solcellerne måtte udskiftes på garantien uanset, at de i mellemtiden var blevet mere end 2 år gamle.

Solcellerne er fra SunDrive og af den tynde type, der limes ned på taget. De leverer max. 110 W.

Solcellerne er nu byttet ud til nye og jeg håber, at der var tale om en “enlig svale”. Leverandøren har i hvert fald oplyst, at han ikke tidligere har oplevet, at de omhandlede solceller bryder ned.

Jeg har i øvrigt udvekslet nogle mails med en anden leverandør af solceller – X – sol. Indehaveren har oplyst, at deres garanti er 3 år på fejl og 10 års 100% ydelsesgaranti.
X – sol solcellerne kan også fås i den tynde udgave. De leverer max. 150 W og koster 2.300 kr. inklusive moms. Hertil kommer selvfølgelig div. udstyr til laderegulering m.v.

Tak til Torben Hansen, Slagelse Camping & Outdoorcenter for super god service.

Med venlig hilsen
2310 Kaj Rasmussen