Vi nærmede os uge 42 i 2018. Vi skulle på efterårstur til Prag i Tjekkiet. Det var vores første tur til landet, så vi var lidt spændte, og ikke mindst glædede vi os til at opleve helt generelt.
Vi tog hjemmefra torsdag eftermiddag ugen før og overnattede ved Scandinavian Park i Tyskland. Nogen syntes, at Autohof er et støjende sted at overnatte og andre er utrygge og vælger det fra. Lisbeth og jeg syntes, at det er både hyggeligt og trygt. Ikke mindst lydene fra lastbiler, der kommer og går. Chaufførernes dæmpede samtaler med hinanden og i det hele taget stemningen på en Autohof eller en rasteplads får os til at føle, at vi rejser. Vi er på vej. Vi er en del af trafikken, vejene og livet.
Fredag morgen. Tanken blev fyldt, og så gik det sydpå og senere mod øst. Vi havde bestemt os for at køre meget på hovedveje og landeveje på den første del af turen, så det gjorde vi. I det nu tidligere Østtyskland kørte vi indimellem på så smalle veje, at vi måtte tage rabatten i brug til det ene hjulsæt for at passere modkørende køretøjer. På et tidspunkt kom vi sågar ind på vej, der viste sig at ende i et hjulspor ud i mark og skov. Vi måtte vende på en gårdsplads og tilbage på den asfalterede vej.
Når man kører ude på de små veje, væk fra de større byer og ditto færdselsårer, så ser man, at fortiden såmænd ikke er så langt borte. Det er faktisk ikke særligt vanskeligt at sætte sig selv et par årtier tilbage og forestille sig, hvordan livet på landet formede sig for rigtig mange mennesker under kommunismen. Mange steder lyste tidligere års armod langt ud af landbrugskollektiverne, om end mange af landbrugsbygningerne nu var flankeret af kæmpestore moderne, blanke metalsiloer. Bygninger uden ruder i vinduerne, med brædder for huller og sprækker, delvist nedfaldne bygninger og huller i tagene. Det kan man stadig opleve. Der er en voldsom udvikling på vej – ingen tvivl om det, men – og det gælder for såvidt også Tjekkiet – der er kæmpe kontraster mellem by og land.
Efter en oplevelsesrig køretur endte vi på Berliner Ring. De flere steder nyanlagte cementautobaner ser flotte ud, men komforten, syntes jeg, lader noget tilbage at ønske. Sammenføjningerne mærkes og ikke mindst høres tydeligt i kabinen, og flere gange medens vi kørte på disse veje tænkte jeg positivt tilbage på småvejene ude på landet. Vi overnattede på en fin rasteplads ved Drochow ca. 50 km nord for Dresden.
Lørdag gik det mod Prag. Overraskende fin vejbelægning på motorvejsstrækningen fra grænsen mod Tyskland ind til Prag. Lange tunneller og smukke panoramaer mod bjergene og ud over dalene imponerer.
Trio Camp var let at finde og flere af deltagerne var allerede ankommet. Nogen fulgtes med hinanden på en fællestur. Det er altid hyggeligt at være flere, der følges ad, sludren i walkien og lidt dæksparkeri i pauserne. Det hører sig ligesom lidt til. Ikke mindst er der mange, der oplever det mere trygt, hvis man er nogle stykker sammen, når man kommer i ukendt terræn. Det kan da også være en hjælp, hvis man er uheldig med grejet og godt kunne bruge en ekstra hånd, et godt råd eller en stump af den ene eller anden slags, så er reservedelslageret ofte større, når man er flere.
Det er jo ret hurtigt at få skruet benene mod jorden, få hilst på de øvrige deltagere, der var ankommet, og så var vi faktisk klar til lokal hygge. Vejret var pragtfuldt. Det var det hele ugen. Klart vejr, blå himmel, solskin, svag vind og op til 25 – 26 grader C. midt på dagen. Herligt og heldigt.
Søndag eftermiddag var der standerhejsning. Umiddelbart efter blev der afholdt velkomstmiddag I et telt, der var mere eller mindre fast opstillet på pladsen. God mad, der primært bestod af røget skinke og brød, blev ledsaget af et godt glas øl. Et ungt eller yngre par spillede for os. Rigtigt dejligt og flere benyttede lejligheden til at “svinge træbenet”.
Mandag besøgte vi bryggeriet “Royal Brewery” lidt vest for Prag. Vi kørte i to ældre busser. Lidt støj fra bagtøjet og noget diesel røg udenfor, var en del af charmen, men det gik helt fint, og vi fik da også set, hvordan man brygger øl i Tjekkiet. Det adskiller sig ikke fra andre steder. Øllet var udmærket og vi fik rigeligt med smagsprøver i kombination med en god middag, der også indgik i traktementet.
Tirsdag blev brugt til individuelle formål. Vi var sammen med andre par i Prag. Indledningsvist på “Det Gule Marked”. I min optik ikke noget at skrive hjem om. Det sædvanlige “kineseri” og en anmassende gruppe sælgere af primært asiatisk afstamning – nogle talte såmænd også lidt gebrokkent dansk – forsøgte at afsætte deres varer. Det lokale kræmmermarked i Mørkøv ved Skamstrup overgår “Det Gule Marked” i såvel kvalitet som i “markedsstemning”, så det behøver man ikke at rejse til Prag for at opleve. Tilbage i “undergrunden” og ind til centrum af Prag.
Den gamle del af Prag er flot. Ingen tvivl om det. Den ene smukke bygningsfacade ved siden af den næste. Udsmykningerne er fantastiske, overdådige og velholdte. Man får næsten hold i nakken af at gå og se i retning mod himlen for at beundre facaderne. Resten af storbyen ligner mest af alt storbyer i andre dele af Europa. Menneskemylderet, forretningerne, trafikken, støjen og travlheden er ens.
Men den gamle bydel – den er nu flot!! Denne gentagelse er ikke en fejl i teksten. Der er flot.
Området ved “Karlsbroen” – det har alle nok hørt – er en helt særlig turistattraktion. Det blev vi da helt klar over, da vi kom dertil. I øvrigt godt hjulpet på vej af en lokal forretningsmand, som vi spurgte om vej.
Sikke et mylder af mennesker. Ret mange af dansk oprindelse at dømme efter sproget.
Broen, der er 516 m lang og 10 m bred, er verdensberømt, gammel og rigt udsmykket med flotte, store religiøse motiver, skulpturer og statuer. Jeg har indsat et enkelt foto, der, syntes jeg, meget fint viser den pragtfulde udsmykning.
Figurerne er i øvrigt under restaurering, så de får deres oprindelige farve tilbage. Tidens tand og tiltagende forurening har misfarvet materialet og flere af dem er blevet mørke af det, der har ramt dem gennem tiderne. Tænk hvad de har oplevet gennem de godt 600 år, som de har stået og set på trafikken mellem den gamle bydel på den ene side af Moldau og Prags Borg på den anden.
Vi tog til byen en gang mere den følgende dag, fordi der er så meget at se på. Busser, sporvogne og metro – man skal lige lære det at kende, så går det helt fint og nemt.
En sejltur på Moldau i en stille efterårsaften. Lysene spejlede sig i vandet, god mad og fin stemning. Ikke mindst fordi der var en rigtig god musiker om bord, der underholdt med kendte og mere ukendte melodier. Harmonika, saxofon, klarinet og tenorsax. Han kunne det hele og det lød flot. Ulønnet, som han var, lod han sin lyserøde sparegris gå rundt for at indsamle lidt kontanter. Jeg håber, at “grisen blev fed”. Han var det hele værd. Tre timer senere stod vi af igen. En dejlige oplevelse rigere og med en følelse af, at vi havde oplevet noget rart sammen.
En tur til borgen “Karlstejn” fra 1348, en gammel Bøhmisk kongeborg, flot beliggende på en bjergtop, blev det også til. Souvenirs var der masser af I de mange små og mindre udsalgssteder. Vi benyttede lejligheden til at købe noget krystal. Det gør man der, havde vi hørt, og efterårspriserne var til at have med at gøre, så…….
Standernedhaling var fremrykket til fredag asiat på eftermiddagen, fordi mange ville køre hjemover lørdag. Ugens værtspar skulle begaves, og de fik en flot tegning, som vi havde ladet fremstille af en kunstner på Karlsbroen. Han tegnede et ret vellignende portræt af både Pia og Jørn ud fra et foto på facebook. Det var ret godt gået.
Trio Camp har i flere år været en fast samarbejdspartner for DCK. Ejeren går på pension og pladsen lukkes. Men fortvivl ikke. Vi har allerede indgået nye aftaler om camping med DCK fordel i Prag. Lukas, der er søn af Trio Camps ejer, er klar til at tage over. Han har to pladser lidt nærmere på – og øst for Prag. Du får kontaktoplysninger her, men du kan også snart se det på DCK’s hjemmeside.
En afsluttende festmiddag blev det også til. Tjekkisk mad er ikke så ringe, og de sparer generelt ikke på kødet, så endnu en gang blev alle mætte. Dagens musiktema var jazz og det gik på bedste vis med primært traditionelle toner. Endnu en god dag var forbi.
Det var blevet tid til hjemtur. Farvel!, farvel! Tak for nu og god tur hjemover.
Vi nappede den til Scandinavia Park i et hug. 10 timer senere handlede vi ind i butikscentret lidt syd for grænsen.
Vores bil gjorde turen i fin stil. 9,2 km / l målt på det, vi hældte i den, er rigtig fint. Vogntoget vejer ca. 5 tons.
Tak for turen.
Med venlig hilsen
2310 Lisbeth og Kaj
Kontaktoplysninger til vores nye samarbejdspartner, Lukas Nemec , i Tjekkiet.
Camping Prima – Koloděje nad Lužnicí
Koloděje nad Lužnicí 6
375 01 Týn nad Vltavou
t.: +420 725 025 075
info@campingprima.cz
www.campingprima.cz
Sokol camping, Narodich,hrdinu 290 190 12 Praha 9
Dolni Podernice Prag
tlf.+420 777 553 543
info@campingsokol.cz
