I weekenden havde den altid aktive Pia lavet et hyggetræf med indlagt modeshow i butikken Hos Aase i Mørkøv, Bente og jeg drog afsted til dette træf allerede torsdag den 23 maj.

Specielt Bente glædede sig til at komme ud og se en ny forretning.
Jeg så bare frem til en weekend uden andre forpligtigelser end luftning af hund og så HYGGE sammen med andre herlige DCK-er.
Desværre var det mig blevet forbudt at deltage i selve mode showet hvilket jeg ellers gerne ville have sammen med mit kamera, i stedet blev som sædvanligt en tur rundt omkring på pladsen med kameraet og selvfølgelig måtte jeg en tur op til møllen.
Jeg bemærkede på turen op til møllen at Vejdirektoratet havde sat skilt op på hjørnet af Grydebjergvej som henviste til vores allesammens campingplads, skiltningen er en del af en landsdækkende cykelrute.

DCK 4787 Flemming Bøgvad