Turen til Ærø blev en stor oplevelse. Vi var 15 familier, der var en afmelding, så vi fik muligheden for at hoppe på selv om vi var noget sent på den.
Den tidligere regering har imødekommet rederier der sejler indlands med en økonomisk indsprøjtning, så priserne kan sænkes markant uden for højsæson, gid det må forsætte.
Det startede godt, vi tog færgen Svendborg Ærøskøbing, her forgår det som i min barndom når man skal havde bilen med færgen, færge Peder kommer og tjekker nummerpladen før vi kører ombord. Under sejllasen kommer han rund og kræver betaling. Her løber mine tanker tilbage til skoletiden når jeg tog sporvognen og billetkonduktøren gik rundt og klippede billetter. Efter en hyggelig overfart kunne vi to DCK-familier køre i land. Der var bare 1000 meter til campingpladsen, så det kunne ikke være bedre. Det kunne indkørslen til campingpladsen til gengæld, den var godt nok noget kringlet. Campingpladsen skiftede ejer mens vi var der, skal vi lytte til rygterne vil pladsen blive opgraderet til 4 stjerner, så vi må forvente at indkørslen bliver ændret.
Inde på pladsen blev vi hjertelig modtaget af arrangørerne, Karin og John, Gitte og Anders.
De hjalp os på plads og vi fik som de andre en god plads med udsigt over vandet. Hele turen var garneret med en række interessante indslag, nogle korte andre lange og frihed til selv at gå på opdagelse. Det var nemt at komme rund på øen, der er gratis busser, så der var plads til at tage en øl. Selv om vi var de sidst ankomme var det rart med tid til at hilse på de øvrige DCKer.
Vores første udflugt gik til Sæby, her skulle vi på havnevandring ”I Arthurs fodspor” med Museumsleder Karen Margrethe. Det var en spændende fortælling om Arthur Jørgensen
Der blev født for 111 års siden, og som i 1931 byggede byens værft. Det er den største arbejdsplads på øren i dag. Deres seneste stolthed er en ren el-færge der kan sejle 7 gange så lang end andre el-færger. Den sejler mellem Søby og Fynshav.
Vi var på gåtur i Ærøskøbing med den lokale Vægter, der spændende og fængslende kunne fortælle om byen historie, det skulle vise sig at være samme person Karen Margrethe godt forklædt.
Stævnet var flot programsat mellem oplevelser og tid på pladsen til fælles hygge. Der var tid til morgenkaffe og en tur i havet, hvis man bare er tidlig nok oppe, vi havde sol fra morgen til aften alle dage, det var som højsommer.
Besøget på Flaske Peders museum, blev en stor oplevelse, når jeg hører ”museum” tænker jeg, å nej. Men det var ikke tilfældet her, Peter Jacobsen kaldet Flaske Peder, blev født
1873 og levede frem til 1960. Han stak til søs som 16 årig hvor han fik hyre på et Norsk skib, her lærte han at fremstille skibe i flasker. Det blev til 500 flasker af mange størrelser.
I 1943 slog han sig ned på Ærø hvor han hurtig blev en meget populær person.
Han var sømand, kok og træsnitter, livskunstner og boheme. Han var klovnen, den ægte og den uægte, han var fidusmager, lurendrejeren og skuespiller. Han var det hele, men på helt sin egen måde. Det siges at de som lærde ham at kende blev et særpræget minde rigere. Virkelig et besøg vær.
Den klassiske DCK-pose vi fik udleveret ved ankomst indeholdt rigtig meget læsestof om øer. Det blev naturligvis nærstuderet af Dorthe der kunne læse at Ærø har sig eget flag men også deres egen måde at lave pandekager på. Da opskriften var i bladet, så gik det stærkt, der skulle handles ind, flere måtte til byen, Der blev arrangeret gasblus og mange hjalp til, Dorthe kom hurtig gang med pandekager til alle, det fik vi en hyggelig eftermiddag ud af og en stor opvask. (smiler). Men her stoppede det ikke, Kirsten Roswall lavede lagkager til dessert med et flot DCK- ganske imponerende.
Når man nævner ordet ”ølsmagning” så er der mange DCKer der er oppe på dubberne. Vi var på besøg på Rise Bryggeri, så vi måtte tage den gratis bus så der var mulighed for at smage og købe og smage igen! Vi fik en spændende historie, af Direktøren som var frue i huset, om bryggeriet og deres store succes. Der blev da også købt pænt ind.
Efter ølsmagningen skiftede hun emne, nu var hun tobak plantage ejer i sin sparsomme fritid, vi var ude og se de store tobaks planter som for øvrig vokser i raket fart.
Hun viste os hvordan blade blev høstet, tørret sorteret. Strippet og fugtede igen, for til endelig at blive en cigar, et overraskende stort arbejde. Nu forstår jeg prisen på en cigar.
Efter en uge på Ærø fra midt uge til midt uge, ikke nogen tosset ide, kan jeg kun opfordre til at tager der over.
Deres slogan er:
Alt er vand ved siden af Ærø, det kan man kun nikke ja til, i mere end en forstand.
En glad DCKer 239
