30 år efter murens fald.
Fra lørdag den 12. oktober 2019 til Lørdag den 19. oktober 2019
Vi har været i Berlin mange gange, det er en by, hvor der altid er noget at opleve, og vi har oplevet meget. Vi talte længe om vi skulle tage med DCK, var der noget, vi ikke have set før!
Da Stævnearrangører var Mette og Martin var beslutningen, selvfølgelig skulle vi med, de havde sikkert noget, vi ikke havde set.
Stævnet var i udgangspunktet udformet således, kom og vær med og deltag i det du har interesse i. Det skule vise sig, at alle var interesseret i det meste. Campingpladsen vi lå på, var lidt ude for Berlin, så der var et stykke vej i til centrum. Det klarede vi med en 7 dagsbillet til de offentlige transportmidler. Det var en god investering, aldrig har jeg kørt så langt og længe i bus, tog, sporvogn og undergrund for så få penge. At køre selv er en ren dræber, trafikken er simpelthen massiv.
Inden vi kørte hjemmefra, havde vi besluttet at kører alene derned, men på en rasteplads på Fyn dukkede Mette og Martin op, så vi valgte at følges ad. Også Kaj og Susanne kom, før vi kørte videre, men de valgte at blive lidt længere.
Turen derned gik over Jylland, Scandlines prispolitik er helt ude i hampen, så den fravælger vi altid. Ved ankomst til campingpladsen var vi blandt de første, det var dejligt, så kunne vi få os indrettet og være klar til at byde de andre velkommen, når de dukkede op. Alle ankom fredag med en enkel undtagelse. Hvor var det rart at se, at begge kredse var rigt repræsenteret.
Lørdag
Lørdag kunne Martin skride til Standerhejsning, og her fik vi en fyldig orientering om alt, hvad han kunne anbefale de følgende dage. Lørdag aften var der ryste-sammen aften på campingpladsens Restaurant med schnitzel og Is, stemningen var helt i top.
Søndag var der afgang til Bernauer Strasse, her ligger et museum med mindesmærker om muren og livet omkring den, den gang. Man kan ikke undgå at blive lidt påvirket af det.
Efterfølgende tog vi til Mauerpark, den gang et stykke ingenmandsland, nu som Martin udtrykte det: en mellemting mellem Hjallerup Marked og Christiania. Det fik de fleste hurtig nok af, så var det godt at vi kunne gå over gaden og finde et ”vandingshul”, hvor vi kunne få noget at spise og drikke.
Mandag tog vi indtil centrum, hvor vi skulle på 3 timer guidet tur med Danske Anette Bruun. Hun er pæredansk, men har boet i Berlin i mere end 40 år, så det var en meget kompetent guidet tur. For at komme godt omkring tog vi de offentlige transportmidler flere gange, at komme ind på turen vil nok blive for voldsomt, men det var meget interessant det hele. Efter turen, der kom til at tage 4 timer, viste hun Hugo og Sonja, som vi tog sammen med, et godt spisested.
Tirsdag var der afgang til Flugtmuseet ved Checkpoint Charlie, der har vi været før, og det var der også andre der har været. Så vi sprang over for at samle kræfter de efterfølgende dage.
Onsdag endnu et museum, det lyder lidt støvet, men det var det ikke. Det var ”museet in der Kulturbrauerei” der gik på hverdagsliv i DDR. Her fik vi virkelig et indtryk af, hvordan livet var fyldt med frygt, disciplin og hårdt arbejde, alt var trist og gråt.
Tiden gik og vi var blevet sultne, så hvad var mere nærliggende en at tage den nærliggende ikoniske ”pølsevogn”, pølsehus, der har ligget der siden 1930 og har overlevet DDR tiden og er kendt for sine gode currywurst. Det må være en god forretning, der er kø fra de åbner til de lukker året rundt.
Torsdag, Mette og Martin er utrættelige og kan konstant finde på nye oplevelser hele tiden.
De forslog en sejltur om formiddagen, som skulle være meget interessant, hvor mange der deltog ved jeg ikke, vi valgte at samle kræfter til om eftermiddagen.
Kl. 15 mødtes vi alle ved Oberbaumbrücke, broen der blev benyttet som grænseovergang for fodgængere mellem Øst og Vestberlin. Efter at havde taget broen i øjesyn begav vi os til fods ned langs den 1300 meter lange Berlinmur der er blevet bevaret, men nu dekoreret af kunstnere fra hele verden. Omdrejningspunktet for kunstværkerne var DDR tiden. Efter den gåtur var det tid til at få lidt at drikke.
Efter at have samlet lidt kræfter, traskede vi videre mod nye oplevelser. Vi skulle spise på
DDR Restaurant Volkskammer, Stedet der holder fast i menu og indretning fra DDR tiden.
Det var meget forskelligt, hvad folk hver især bestilte af mad, men alle meldte om en god oplevelse.
På vejen hjem tog vi ind over centrum for at opleve det store lysshow, der er i Berlin i uge 42 hvert år. Det er en folkefest, alle berlinerne er på gade, stemningen er i top. Lysten til at blive i byen og fyre den maksimalt af er til stede, med det er kræfterne ikke. Der var også en dag i morgen, Vi tog hjem, der var trods alt flere skift med undergrund og busser, vi nåede at se den sidste Bus der kørte 3 min før tid, så stod vi der, ærgerlig ærgerligt.
Fredag tog vi bussen fra Alt Kladow lidt i 10 og var fremme ved Stasifængslet Hohenschönhausen omkring 11.15. Vi fik 2 dansktalende guider og blev delt i 2 grupper. Vi fik fortalt historien bag selv fængslet.
Historien om fængslet i Hohenschönhausen begyndte i juni 1945, da det sovjetiske hemmelige politi overtog bygningerne og gjorde dem til opbevarings og transit lejr. “Special Lager No. 3”. Fængslet var ikke stort dengang. Cellerne lå i en fugtig kælder (også kaldet U-båden), og da fængslet var småt, måtte der være det flere i kældrene. Ofte så mange at man måtte skiftes til at ligge ned. Det var ikke noget sundt sted at være: Kondensvandet drev af væggene og skimmelsvamp alle steder, potten i hjørnet måtte man deles om. Der var som regel mørkt. Der var specialindrettede celler med vandtortur og gummiceller.
I 1951 overtog det østtyske statssikkerhedsministerium STASI bygningerne og gjorde det til fængsel. Den brutale kælder blev sløjfet, og istedet blev der bygget et fængsel, hvor den psykiske terror blev raffineret ud i det ekstreme.
Tusinder af politiske fanger har passeret gennem dette fængsel og snart sagt alle kendte modstandere af regimet i DDR har siddet her. Bygningerne og inventaret er stort set intakt og giver et skræmmende indblik i politisk kontrol og forfølgelse.
Vi fik en fremragende rundvisning, så mange ting og hørte uhørte historier. Vi mødte Mike, en af sikkerhedsvagterne, der talte godt dansk. Han havde siddet i fængslet 3 gange. Første gang, da han var 17 år. Han var blevet stukket af en af sine bedste venner, der skyldte Stasi en tjeneste. Mike var interesseret i Olsenbamden, og derfor havde han lært sig dansk. Han har en stor samling af nøgler fra forskellige fængsler bl.a. Vridsløselille, hvor han har fået overrakt en nøgle til både den store port og den lille dør, hvor Egon Olsen i hver film kommer ud. Han har også mødt Morten Grunwald og fået en ternet jakke af ham. Han er blevet inviteret til at tale på Christiansborg den 9. november af det konservative Folkeparti. Det var han meget benovet over at skulle. Han fik en god ven i Kaj Røssell, da han erfarede at han har været fængselsbetjent i Vridsløselille. Kaj fik lov til at se hans samling af nøgler og fik selv overrakt en nøgle til et stasifængsel, dog et andet end Hohenschönhausen.
Der var mange grumme historier om angiveriet, bl.a. en kone, der havde angivet sin mand. Hun havde været medlem af Stasi i 15 år uden at han havde anet uråd. Han fandt først ud af det efter murens fald.
Vi fik morgenbrød lørdag morgen, og kl. 10.00 sluttede stævnet med standernedhaling. I løbet af lørdagen kørte de fleste hjemad beriget med mange oplevelser, et virkeligt godt stævne. En stor tak til Mette og Martin.
Dorthe og Leif
