Viborg-træf

Den 4-6 september afholdt Kreds Vest, træf på Viborg Sø camping.
Allerede torsdag var næsten alle 14 vogne ankommet, fordi der var arrangeret ture allerede fredag. Om formiddagen kørte vi til Dollerup bakker, til en travetur med guide, – en tur der trak ”tænder” ud, – det var op og ned ad de skønne, ind imellem stejle bakker.
På vej til frokosten på campingpladsen, kørte vi forbi ”Finderup Lade”, hvor kong Erik Glipping blev dræbt med 56 knivstik, d. 22 nov.1286, og hvor der er rejst en mindesten lidt derfra.
Efter frokosten gik turen til Bruunshåb Papfabrik, et arbejdende fabriksmuseum, hvor vi også fik en rundvisning med en guide der fortalte og demonstrerede de gamle maskiner, der stadig er i brug.
Derefter kunne vi lige slappe lidt af, inden standerhejsningen.
Lørdag skulle vi have været i Viborg Domkirke om formiddagen, men på grund af en begravelse, måtte det udsættes til om eftermiddagen
En veloplagt guide tog imod os og vi fik en rundvisning i den smukke Domkirke og fortalt Domkirkens historie og historien om alle de flotte
Kalkmalerier. Om aftenen hyggede vi os i fællesstuen.
Tak til Janne Kroman og Tonni Hansen for et virkelig indholdsrigt træf.
Dck 2610 Edel og Preben Baltzer
Viborg Domkirke
Erik Glippings mindesten