Dato/klokkeslæt
Date(s) - 16-05-19 - 19-05-19
00:00
Lokation
Skamstrup
Kategori
LANDSTÆVNE
MED LANDSGENERALFORSAMLING
SKAMSTRUP CAMPINGPLADS
16.-19. maj 2019

Foto: Flemming Bøgvad
Kreds Sjælland har æren af, at afholde Landsstævnet 2019.
Landsstævnet afholdes på DCK´s egen campingplads i Skamstrup Grydebjergvej 32 ,4440 Mørkøv
Programmet for stævnet er som følger:
Torsdag den 16. maj: Ankomst til pladsen.
I vil blive anvist plads ved ankomsten. Såfremt man ønsker at ligge sammen, så skal man ankomme sammen.
Fredag den 17. maj (Store bededag):
Kl. 9.00: Åbning af landsstævnet ved landsformanden Kaj Rasmussen.
Kl. 10.30: Tur til Vikingeborgen Trelleborg i egne biler
https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/
Der er ikke tale om nogen guidet tur. Trelleborg er et utroligt spændende sted, som man sagtens kan få en masse ud af på egen hånd.
Til gengæld vil vores formand Kaj Rasmussen guide ved hjælp af Walkie på en skøn rute til vikingeborgen.
Så dem der har lyst følges bare ad til stedet. Ingen tilmelding, og man kan vente til lige før afgang med at tage stilling til deltagelse
Der er mulighed for at spise sin medbragte mad. Der er også en cafe med mad og drikke.
Kl. 18.00: Fælles spisning af egen mad.
Vi har bestilt et godt forårsvejr, så vi kan lave langbord lige ved siden af grillen.
Skulle der gå kludder i leveringen af det gode vejr, så kan vi sætte os ind i klubhuset.
Grillen bliver tændt, så vi kan grille vores medbragte mad.
Der vil blive solgt øl, vand og vin til venlige DCK priser.
Lørdag den 18. maj :
Landsgeneralforsamling
Mørkøv Hallen
Skamstrupvej 7 4400 Mørkøv
Kl. 9.00: Dørene åbnes for indskrivning og der serveres morgenmad
Husk medlemsbevis til indskrivningen.
Kl. 10.00: Landsgeneralforsamling . Se indkaldelse fra Landsstyrelsen
Kl. 18.00-24.00: Fest i Mørkøvhallen
Der vil blive arrangeret bus fra campingpladsen i Skamstrup til festen kl. 17.45 og bussen vil køre retur kl. 23.00.
Der vil blive serveret en buffet bestående af følgende:
Møre Okse culotter marineret i hvidløg og timian serveres med rødvinssauce.
Fyldt svinemørbrad i bacon med flødeost, soltørrede tomater og spinat.
Flødebagte kartofler med porre og timian.
Salat af grillet grøntsager med feta og hjemmelavet pesto.
Blandet salat med purløgs dressing.
Hjemmebagt brød med hjemmelavet kryddersmør.
Efter maden vil der blive serveret kaffe og te.
Hvis man vil forkæle sin søde tand, så kan der bestilles
Hjemmelavet Gammeldaws Æblekage til 45 kr. pr. person. Husk at bestille særskilt ved tilmeldingen.
Der kan købes drikkevarer i baren.
½ liter sodavand koster kr. 24
Flaskeøl koster kr, 22 for almindelig pilsner og kr. 24 for classic.
Fadøl i henholdsvis små og stor krus fås til:
Almindelig kr. 25/35
Classic 30/40
Grimbergen: 35/45
Husets vin rød eller hvid koster kr. 45 pr. glas eller kr. 195 pr. flaske.
Den musikalske underholdning med masser af god dansemusik leveres af:

Foto: Camilla Hey

Foto: Malle Madsen
FUNTEX
Funtex består af:
Renè Scmidt : Guitar /sang
Niels Balle: Keyboard/sang
Renè er i øvrigt også medlem af DCK og fast komponist til Anne Vibeke Isaksens camping udsendelser.
Duoens valgsprog er
Sammen når vi bunden.
Søndag den 19. maj
Klokken 10.00 : Lukning af stævnet ved landsformanden.
Ved lukningen af stævnet vil Rene´og Niels (Funtex) spille et par numre for os samt ikke mindst akkompagnere os, når vi syneger flaget ned.
Prisen for alt dette er :
Kr, 500 for en enhed med to personer. Kr. 250 for en enhed med en person. Kr. 250 pr, ekstra voksen.
Prisen dækker festmenu, musik samt bus mellem campingplads og festen om aftenen.
Skal man have æblekage, skal der betales yderligere 45 kr. pr. person.
Overnatning afregnes med pladsen.
Hvis man vil deltage i stævnet uden at være med til spisning lørdag aften er prisen 50 kr. for en enhed med to voksne. Prisen for en enhed med en voksen samt ekstra voksne er 25 kr.
Alle stævnedeltagere kan deltage i festen fra klokken 20.00, men ikke spisende stævnedeltagere må selv sørge for transporten til Hallen, men kan selvfølgelig komme med bussen tilbage til Skamstrup.
Beløbet indbetales samtidig med tilmeldingen på konto 2267-0759481046
Husk at anføre medlemsnummer samt ”Landstævne 2019”.
Tilmeldingsfristen er søndag den 12. maj 2019.
Som noget nyt er der lavet en tilmelding til generalforsamlingen, for de der ikke skal deltage i festen, men forventer at møde til selve generalforsamlingen. Det er naturligvis ikke forbundet med nogen betaling. Alle medlemmer kan selvfølgelig møde op kl. 9.00 til morgenmad . Også selv om man ikke tilmelder sig.
Men vi håber, at I vil være os behjælpelige med at beregne hvor meget morgenmad vi skal bestille.
Så hvis I forventer at I skal deltage i selve generalforsamlingen uden at deltage i stævnet, så vær rare at tilmelde jer.
Med venlig hilsen