Til Eckernförde ved Kiel, Tyskland

Kiel er en havneby i Nordtyskland ved Kielerfjorden med ca. 247.000 indbyggere. Det er hovedstaden i delstaten Slesvig – Holsten. Byen var længe den tyske marines hovedbase.
Kiel er smukt beliggende ved fjorden, der er en del af Østersøen. Sejler man lige ud af fjorden, kommer man til Langeland og Ærø. Den næste større by i området er Hamborg, cirka 100 km mod syd. Den danske grænse ligger cirka 80 km mod nord.
Ejderen, der tidligere var den danske grænse mod syd har sit udspring i nærheden af Kiel. Selv om udspringet ligger tæt på Østersøen, bevæger floden sig den lange vej til Vesterhavet. For over tusind år siden dannede stedet en sprogtrekant – dansk  i nord, tysk (saksisk) i vest og slavisk i øst, før tysk bredte sig ud mod nord og øst.
Marinebasen var hovedårsagen til Kiels hurtige vækst til storby fra 1865. I Kiel findes også Tysklands største skibsværft – HDW. Der bygges blandt andet avancerede U – både.
Vi havde en rigtig god tur, og humøret fejlede bestemt ikke noget.

Det blev også til et mindre natløb, hvor der skulle leges, findes ledetråde og gættes løsninger. Det hele blev afsluttet med en lille øl – blind smagning.

Det var stadig vinter i Klein Waps – udsigt fra pladsen mod havet mod øst.

På vej til sightseeing i Kiel. Guiden var kvinde, dansk og sømanmdspræst i Kiel.

Udsigt fra færgeterminalen i Kiel mod Color Lines “Fantasi”. Rederiet besejler Oslo og der findes endnu et søsterskib.
Kiel anløbes af mere end 200 cruiser om året.

Udsigt mod HDW – i dokken og i vanden umiddelbart uden for denne ligger to u – både under bygning.

Krusifikset i Nicolaikirche. Kirken er fra 1200-tallet og genopbygget efter at være blevet svært beskadiget under 2. verdenskrig. Det forlød, at tyskerne under krigen henstillede de møbler, som de reddede fra deres udbombede huse i kirken, der på daværende tidspunkt var uskadt. På et tidspunkt blev kirken dog ramt af allierede bomber. Krusifikset faldt ned, men blev reddet fra ødelæggelse, fordi det landede i en sofa.

U 995 – tysk masseproduceret U – båd fra 2. verdenskrig. U – båden aktionsområde var nordatlanten, hvor den fra efteråret 1943 til krigens slutning angreb allierede konvojer på vej til Murmansk i Rusland. U 995 er, så vidt jeg husker,  registreret for sænkning af tre handelsskibe på 1.560 bruttoregister tons, et krigsskib på 633 brt., og et andet krigsskib på 105 brt. U – 995 blev opbragt af de allierede ved krigens slutning og efterfølgende overdraget til den norske marine, hvor den indtil 1965 gjorde aktiv tjeneste i den Norske Marine. Efterfølgende overdraget til tyske mariene entusiaster, der i 1972 etablerede u – båds museet i Laboe ved Plön.

Maskinmester Dorthe inspicerer U 995 2 x 6 cylindrede diesler. Ved overfladesejlads havde U bøden en rækkevidde på ca. 15.000 km ved en hastighed på 10 knob. Neddykket kunne den række 150 km ved en hastighed på 4 knob. 1 knob er godt 1,85 km/time.

Marine ehrenmal – mindesmærke over faldne under 1. verdenskrig og senere også 2. verdenskrig.Der var en fantastisk udsigt fra toppen.

Udsigt mod Eckernförde. Reelt kunne man også se Langeland og Ærø i det fjerne.

Stemningsbilleder fra havnen i Eckernförde, hvor der blev landet torsk og rødspætter.

Vi havde en rigtig god tur, og humøret fejlede bestemt ikke noget.

Det blev også til et mindre natløb, hvor der skulle leges, findes ledetråde og gættes løsninger. Det hele blev afsluttet med en lille øl – blind smagning.

Med venlig hilsen
Kaj Rasmussen
DCK 2310