DSC04248 

Første gang vi var i Berlin med campingvogn, var på et såkaldt Nordisk Høsttræf i året 2002, hvor vi camperede på en plads i Kladow nær Potsdam. Også dengang var der virkelig gang i at forberede Berlin til at være en værdig metropol som hovedstad for det nu forenede Tyskland, en fornyelse af byen til en stor forskel fra dengang muren eksisterede (indtil 1989). I 2002 var der altså rigtig god gang i fornyelserne, som altså fortsætter for fuld damp. Således er det i dag især svært at genkende området omkring Brandenburger Tor, der i 2002 var et stort byggerod, men nu omgivet af flotte og prangende ambassader m.m. Der er nu også bygget en ny hovedbanegård med spor i flere etager, store bygninger til Forbundsregeringens administration etc. etc. Vi havde en dansk dame som guide i en sightseeing tur i bus i nogle timer rundt i Berlin. En sådan tur er selvfølgelig ikke til at undvære, idet den er en udmærket og god appetitvækker for, hvad man ønsker at granske nærmere, thi Berlin gøres altså ikke alene med en bustur på nogle timer, selvom guiden er god og morsom.

Flere nationer har, i forbindelse med vistnok et by-jubilæum (så vidt jeg husker), foræret Berlin nogle forskellige kulturelle bygningsanlæg, ligesom også skulpturer. Vi fik fortalt, at indbyggerne i Berlin har for vane, at omtale disse anlæg med øge- og kælenavne, der som hovedregel ikke er ondskabsfulde, men absolut har en snert af humor. Jeg husker således: Pudderkvasten, Læbestiften, Den gravide Østers, Tarmslyng, Kennedys Grin (eller noget i den retning). Andre deltagere husker måske flere?

Nu forholder det sig sådan, at jeg har en alder, som betyder, at jeg er meget tæt på at være medlem at den sidste generation, der kan huske den 9. april 1940, hvilket nok gør, at man bliver lidt mere berørt af (om det nu er det rigtige udtryk?), hvad der skete under 2. verdenskrig, og Berlin er fyldt med skrækkelige minder om, dels den ”Kolde krig” og hvad Hitler´s rædsels regime medførte – og sådan skal det vel være, thi det giver nok ikke en fuldkommen mening at slette alle spor – snarere tvært imod; og lad så det ligge, men et væsentligt minde har man dog fjernet, nemlig fængslet i Spandau, som blev fjernet efter den sidste Nürnberg-proces forbryders død, nemlig Rudolf Hess, der døde den 17. august 1987. Årsagen til fjernelsen af fængslet var, at man frygtede, at det kunne blive til et valfarts sted for nynazister. Hvor fængslet lå, er der anlagt en parkeringsplads og Britannia Centre.

Vores campingplads lå i år tæt på bydelen Spandau nær Berlin – og den kræver vistnok en nærmere omtale, og jeg tillader mig, med en kraftig understregning af, at det ikke er en negativ kritik mod arrangørerne, at kalde arrangementet for: ”Praktisk manøvrestævne Spandau.”

Pladsen lå godt skjult, i et område med såkaldt fredskov, og var lidt vanskelig at finde ind til, idet vi fleste jo holder udkig efter en reception ved indkørslen. Receptionen ligger imidlertid, fra porten ind til pladsen, nærmest i modsat ende – og lignede noget, der var sat sammen af ”en dut og en begmand”. Ved ankomst blev vi imidlertid hurtigt observeret af arrangørerne og dirigeret gennem en meget smal port i det stålhegn, der omgav hele pladsen, og ind på plads. Gennem porten var der ca. 10 cm (måske lidt mere) fri luft på hver side af campingvognen – og ikke alle kommer igennem uden en lille skramme. Der var masser af store træer på pladsen. Pladsen lignede generelt ikke de standarder, vi som danskere herhjemme er forvent med, men toilet, bad, strøm, kemi og vand i fineste orden. El- tilslutning var ikke overladt til andre end campingfatter og -mutter, der omhyggelig og personlig låste el-skabet op, tilsluttede stikket og låste igen. Det var forbudt personer over 10 år at køre på cykel på området. Hvis en voksen overtrådte forbuddet, blev det påtalt. Om natten skulle alle vore biler parkeres uden for campingpladsens indhegning, hvor der

egentlig var snæver plads, men det gik. Døre og port var om natten låst, men vi fik hver udleveret en ”smart” nøgle, med 2 tapper 90 grader forskudt (hvis man forstår det?), som skulle skubbes helt igennem låsen fra den ene til den anden side af låsen efter forudgående drejning. Det krævede lidt øvelse.

Under min egen manøvrekørsel mellem store træer ud fra pladsen, rev jeg højre bagerste positionslys foroven på campingvognen af, men den kunne jeg selv udskifte med en ny efter hjemkomst (kr. 112). Mindst én anden deltager fik ridser ved udkørsel gennem porten. Det er nu ulig lettere at foretage manøvrekørsel mellem plastic-kegler end mellem store træer og stålporte.

Det var nu let at tale med såvel campingfatter som med -mutter, men ”ordnung” måtte der være.

Det kan være vanskeligt for vi forkælede danskere, at opleve regler forskellige fra vore, men der kan jo være lokale, statslige, og kommunale myndigheder, der betinger pladsens eksistens. Under alle omstændigheder var det en oplevelse. Mens jeg husker det, så måtte vi ikke oplagre vort affald, uanset om det var i en lukket spand eller sæk, uden dørs om natten, da ”Mikkel-Ræv” var en stensikker inspektør. ”Mikkel-Ræv” generede sig ej heller for inspektion om dagen. Jeg mødte ham personligt. Vi havde også fornøjelse af herlig fuglesang, ligesom vi dagligt kunne høre ”Søren-Spætte” banke på.

Pladsen ligger såmænd meget fredeligt i en skov tæt ved vandet og med gode bus- og togforbindelser til omverdenen. Nu, hvor jeg kender den, kunne jeg såmænd godt finde på at benytte den en anden gang.

Turen indeholdt også en 4-timers sejltur, hvor vi under turen passerede den kendte bro (Hullet i jerntæppet) fra bogen ”Spionen, der kom ind fra kulden”. Broen er også kendt, som det sted, hvor øst og vest under den ”Kolde Krig” udvekslede spioner. Efter sejlturen besøgte vi i ”alt stadt” Spandau et charmerende fungerende bryggeri (a la det ved Tivoli i København) også indrettet som restaurant. Her indtog vi velskænket og -smagende øl til den kendte tyske ret ”Haxen”. Hvad det var for noget, fik vi en lang diskussion om, men den skal ikke her gengives. I øvrigt tilberedes den på forskellig vis. Haxen er den del af benene på et svin (det lyder pænere at sige gris) fra knæ eller albue ned til fodled hhv håndled. I vort tilfælde var det – hvis du sammenligner mennesket med et svin, altså stykket fra albuen til håndled. Jeg tror det var røget, smurt ind i et eller andet og grillet. Det smagte pragtfuldt.

Før vi forlod ”manøvrepladsen” tog vi, som i 2002, atter en tur ud til slottet Sans Souci ved Potsdam. og Potsdam er i seneste historiske tid, i forbindelse med afslutningen af 2. verdenskrig, især kendt for 2 begivenheder, nemlig udfærdigelse af Potsdam-deklarationen og senere Potsdam-erklæringen. Deklarationen var en advarsel til Japan, om at holde op, mens ”legen var god” – og erklæringen en aftale om delingen af Europa mellem øst og vest – og dermed det aftalte grundlag for etableringen af jerntæppet. Albert Einstein havde sin gang på sammesteds universitet. Vi tog os en sightseeing-tur pr. hestevogn i området, men du kan sagtens, ligesom i Berlin, her bruge flere døgn.

Det var alt i alt en god tur, et godt arrangement, der absolut ikke er nogen grund til ikke at sige tak for – og det være hermed gjort.

Med venlig hilsen

Emeritus

alias

2289 Johs. Møller

DSC04269

DSC04280

DSC04307

DSC04327

DSC04369

DSC04404

DSC04431

DSC04446

DSC04451

DSC04469

DSC04527

DSC04530

DSC04545

DSC04548

DSC04557

DSC04582

DSC04592