Wellness i Holbæk – stævne for krop og sjæl.

Vi er nogle familier der er blevet en oplevelse rigere.
Marianne og Michael fra Bornholm havde arrangeres wellness ophold på FDM Camping i Holbæk.
De Bornholmere kan andet og mere end at lave røgede sild, bornholmer hane og øl.  Det blev den helt store oplevelse.

Ankomst fredag aften med hygge i klubhuset hvor vi blev rystet godt sammen, og hvor dialekterne flød i højrøstet stemning fra det jyske over sjællandsk til bornholmsk og københavner sjagon.  Meget meget hyggeligt.

Lørdag var der så den store oplevelse som alle havde set hen til – WELLNESS for krop og sjæl og det blev det.
At sidde der i jacuzzien sammen med sin elskede, ude i den fri natur med frostgrader i dejligt varm vand. Hvor boblerne springer livligt omkring dig og kroppen bliver masseret, men også i glasset springer boblerne fra champagnen der bliver skænket i ”passende” mængde, og samtidig glider sydens frugter forbi din drøbel i et roligt tempo fra den dejlige frugt der blev servere ved ”pølens” bred.
Bagefter gik turen ind til massage, her var det også en oplevelse, til rolig musik og en hjertevarm massør der klarede skuldre og nakke og ryg i dejligt og hyggeligt afslappet tempo – det var helt kanon

Lørdag aften gik turen til Vadestedet, hvor vi spiste en dejlig middag, en dejlig aften der sluttede i fællesstuen

Søndag spiste vi fælles morgenmad i klubhuset, inden flaget blev sænket og det var tid til afsked efter en dejlig weekend.

Det er helt sikkert, at det for vores vedkommende ikke er sidste gang det skal prøves.

DCK 239 Dorthe og Leif Hansson.

Foto: DCK