Weekend på DCK’s nye samarbejdsplads i Rødvig på Stevns.

Fra 6. til 8. maj blev der afholdt stævne på DCK’s nye samarbejdsplads i Rødvig, og som et nyt tiltag havde arrangørerne Birgit og Peter Høgsbo inviteret Servicevognen på besøg med henblik på, at man kunne få foretaget nogle småreparationer på campingvognen.

Vi blev pænt modtaget på pladsen, som viste sig at være rigtig fin, og vejret var med os hele weekenden, så det blev en rigtig dejlig weekend i solen og med hygge omkring happy hour og fælles frokostbord om lørdagen. Mange benyttede også lejligheden til at se nærmere på det smukke landskab på Stevns i bil eller på cykel.

Arne Sørensen som er ejer af Servicevognen fik en travl lørdag med at foretage gastest og alle mulige andre små opgaver på vognene. Succesen var i hus og dette arrangement tåler helt sikkert at blive gentaget en anden gang.

DCK 1360 Jørgen og Bodil Brohus

 

 

Foto: DCK