Vi var 7 vogne hvilket ikke var mange med det var rigtig hyggeligt.

Formålet med stævnet var at vi skulle se noget natur, og det må vi da sige at vi kom til. Derudover skulle vi selvfølgelig også hygge os sammen, som vi plejer i DCK.

Hanne og Peder samt Gunhild og Finn var ankommet dagen før så vi blev modtaget pænt senere ankom Annegrete og Jørgen fra Nyborg.

Gunhild og Finn kørte til Føtex i Faaborg efter Stjerneskud til frokost så vi sad ovre i pavillonen alle 8 og spiste dem det var meget hyggeligt de var virkelig gode og friske, senere ankom Elisabet og Poul og Rita og Per samt Svend Erik så vi var samlet til spisning om aftenen i Pavillonen kl. 20,00 havde vi standerhejsning  derefter gik vi igen over og drak vores kaffe det var en hyggelig dag.

18-09-2015 08-58-08

Lørdag d 15/8 var der afgang fra pladsen kl. 9.30 på en tur som Per havde forberedt da han er født og opvokset i området.  Vi startede med at køre til Brahetrolleborg via Sollerup hvor Naturstyrelsen har en afdeling med kursus lokaliteter der ligger tæt ved Arreskov sø som er Fyns største sø videre i gennem Gærup og Korinth. Vel ankommet til Brahetrolleborg hvor vi var inde og se kirken der er fantastisk flot. Kirken er tidligere slotskirke men er overdraget til menigheds rådet som står for drift og vedligeholdelse. I  forbindelse med slottet som et oprindeligt var et cistercienserkloster oprettet i 1172 med navnet Holme kloster. Efter reformationen overtog kongehuset klosteret og senere blev klosteret adelig ejendom. Stedet fik navnet Rantzausholm i 1568. Da godset blev købt af slægten Brahe Trolle fik det sit nuværende navn. Siden 1772 har skiftende medlemmer af slægten Rewentlow ejet godset.

18-09-2015 08-58-24

Derefter kørte vi mod Hågerup hvor Ravnsborg ligger som ejes af modeeksperten Jim Lyngvil. Ravnsborg er bygget helt i træ og er bygget efter tegninger der stammer fra den nordiske mytologi et rigtig flot bygningsværk der ligger et stykke fra vejen ad en privat vej som det måtte betragtes på afstand.

Derefter kørte vil i gennem et område der hedder Mellemhaverne med nogle store gamle huse med nogle sjove navne, det ene hedder Paris og hvor vi endte i Bernstorffsminde hvor der ligger en af landets største efterskoler og hvor der tilbage i 1795 –1827 lå et seminarium som var etableret af Johan Ludvig Reventlow som blandt andet var foregangsmand med ophævelsen af stavnsbåndet.

18-09-2015 08-58-47

Derefter kørte vi videre til Nørre Sø hvor vi gik en kort tur og det var også stedet hvor Mona blev fundet tilbage i tresserne og videre Brændegård sø for at se på Ørne, men vi så ikke nogle.

På vej hjem mod Faaborg, kørte vi lige et smut forbi Nakkebølle og Holstenshus gods/slot, Diernæs, Kaleko mølle den fra Nissebanden og så til campingpladsen og noget frokost.

Der blev holdt lidt frihed inden der var Happy Hour,

Efter Happy Hour havde Peder arrangeret en sejltur med en stor gummibåd, en RIP båd med plads til 8 personer, og det var vi. Turen startede ved campingpladsens bro, og så var vi en tur rundt om Lyø, forbi Svelmø, langs kysten til Faaborg Havn,- og så tilbage til Sinebjerg. Det varede et par timer , og det var en herlig tur, for vejret var lige med os.

Derefter havde vi langbord Pavillonen var optaget det var fint vejr så vi var ude til det blev mørkt så det var hyggeligt .

Søndag 16/8  Standerstrygning kl. 10,00 så blev der sagt farvel og tak for et godt stævne.

Vi siger hermed tak for denne gang til Hanne og Peder samt Rita og Per

Selvom vi ikke var så mange vogne, syntes vi at det var en dejlig week-end, som man godt kunne gentage. Ligeledes kan vi godt anbefale Sinebjerg Camping , som er pæn og rolig plads .

DCK  907 Hanne og Peder Larsen

DCK 2942 Randi og Mogens Hansen