Det er en del år siden at, der sidst er afholdt en lignende stævne på Sjælland, så vi var spændte på at se hvor mange medlemmer der ville melde sig.
Der var 16 deltagende biler, som blev sendt ud på de små landeveje med en rutebog.
Fredag aften, gennemgik vi hvordan rutebogen var skrevet, og hvordan den skulle læses.
Rutebogen var opbygget med forskellige informationer. Både med pil og afstand, eller at man skulle køre den strækning som stregen viser, omregnet med målestoksforhold. Vi havde også fundet nogle historiske kort, hvor nogle af de veje, vi kender i områder, endnu ikke var anlagt.
Eksempler fra rutebogen
Rutebogen var i 3 sværhedsgrader, så der var mulighed for at, åbne en lettere version, hvis der var noget som man bare ikke kunne få til at passe sammen med de lokale forhold. Hele løbet gik ud på at køre korteste tur i km. Svarene på de opgaver som var undervejs, blev omregnet til kilometre, som enten skulle lægges til eller trækkes fra bilens kørte kilometre.
Ruten gik fra Skamstrup, op til området, som ligger vest for Vesterlyng Camping. Her var der en opgave, hvor der skulle udlægges fire punkter, som bilen skulle holde på efterfølgende, uden at de kunne fjernes. Derefter skulle egen medbragt frokost nydes, inden rutebog 2 blev udleveret. Alle deltagerne havde gjort noget særligt ud af frokosten. Undervejs var der flere ubemandede poster med spørgsmål eller foto-dokumentation. Efter frokost gik turen blandt andet omkring Havnsø, Snertinge, Skarresø og tilbage til Skamstrup, hvor der var en afsluttende opgave. Denne opgave gik ud på at deltagerne skulle afveje 1 kilo sand, 1 liter vand og markerer en meter på en pind. Nogle var bedre til at ramme målene end andre .
Ved standerhejsningen, blev de sidste informationer givet og en meget vigtig information var, at man på intet tidspunkt skulle køre af private grusveje og indkørsler. Deltagerne i den ene bil overhørte vist dette og havnede i en situation, som gjorde dem til vinder af ”Det gyldne rat”.
Top 3 placeringen blev:
1. Benny (dck4100) og Michael (dck4785), de kørte sammen som et mandskab.
2. Dorthe og Kim (dck4195)
3. Lene og Michael (dck1342)
Stævnearrangørerne vil gerne sige tak for opbakningen og det gode humør hos alle deltagerne, selvom nogle af køreordrerne kunne være lidt kryptiske