Torsdag den 15. november Sjælland til Fyn for at deltage i juletræffet på Odense City Camp, træffet var lavet af Ida, Pia, Flemming og Keld
Da vi ankom til pladsen var der kun kommet Gitte og Anders (de havde dog været der i flere dag på grund af familie besøg), Ida og Flemming kom lidt senere, men træffet skulle jo også først starte fredag, i løbet af natten havde der ”sneget” sig en cv ind på ankomst banen og senere på dagen kom der flere til.
Der var arrangeret fællesspisning med egen mad i spejderhytten fredag aften (vi havde spejderhytten til rådighed i hele weekenden), senere på aftenen kunne vi få kage, glûchwien eller varm kakao, dejlig aften.
Lørdag formiddag skulle standeren så op, efter standerhejsningen var planen så at vi kunne køre til Egeskov Slot til juleudstilling, der var sørget for billetter til os så vi ikke skulle stå i kø, Bente og jeg kørte tidligt der ud, og til trods for dette så var der allerede kommet mange mennesker, vi brugte en ca. 4 timer derude og så absolut ikke det hele, der var nemlig rigtig mange mennesker, men flot var det det vi så.
Lørdag aften igen fælles spisning og igen med egen mad (dette syntes vi er en god ide for det holder træf priserne), da vi alle havde spist vores aftensmad så skulle ”lege”, vi var blevet bedt om at have hver en julepakke med som vi skulle rafle om, Keld havde bestemt reglerne, først var det som vi gør der hjemme vi spillede til alle havde fået en pakke, herefter raflede vi igen i nogen tid hvor vi kunne bytte pakker dog stadig kun en pakke hver, så skulle der pakkes ud før vi fortsatte spillet, spillet blev nu sat i gang igen og så måtte vi bytte den pakke vi havde fået i første omgang med en af de andre spilleres pakker, denne måde gjorde at alle uanset hvordan det måtte ende fik en pakke med hjem, god måde at gøre det på, det at vi havde pakket op så man kunne se hvad der havde været i pakkerne skabte spænding i bytningerne, specielt var der nogle nisser i forskellige størrelser som der var rift om, der var også enkelt som meget snedigt havde vendt bagsiden op ad på deres gaver så kom ikke så meget i spil.
Søndag blev det så tid til at tage flaget ned og takke af for denne gang dette gjorde vi med at danne ring så alle fik sagt farvel til alle.
Vi, Bente og jeg, var glade for at møde jyder, fynboer og sjællændere på dette DCK træf, vi syntes at broafgiften somme tider virker forhindrende for at der kan komme mere camping/kendskab på tværs af landet som følge af der skal betales hver gang man skal til eller fra Sjælland.
Alt i alt et rigtigt godt træf som siger mange tak for.
Flemming Bøgvad
Medlem 4787.