Lidt Kongelig
Har man vel lov at være
Det var den fornemmelse, vi havde, da vi deltog i DCKs stævne til Det Kongelige Teater, arrangeret af kreds Sjællands formand Matin Serup.
Da det kneb med at få plads til vores campingvogne på Kongens Nytorv, havde vi efterladt dem hjemme. De fleste af de 33 personer der deltog, var pt. ikke medlem af DCK, men betalte naturligvis stævnebeløbet.
Vi havde glædet os rigtig meget, og når nu ikke vi kunne få campingvognen med, ja så efterlod vi bilen hjemme og tog metroen. Det er et helvede at finde parkeringsplads, og så koster det en halv pension, og kommer man forsendt tilbage til bilen, koster det resten af pensionen. Så vi benyttede Metro/S-tog.
Vi benyttede lejligheden til at få gået en god tur, så vi gik fra Hovedbanegården ned gennem strøget til Kongens Nytorv og til Det Kongelige Teater. Her tog Mette og Martin imod de mange deltagere.
Vi skulle ind og se ”AMADEUS”, men skulle meget mere end det.
Efter at alle var ankommet, blev vi ledt op i den meget smukke Holberg Lounge. Her var der serveret en burgerbolle i overstørrelse og lidt at drikke. I sig selv et flot arrangement. Martin havde fået Kasper Holten til at komme og fortælle om teatret, de mange udfordringer og hans egne overvejelser om jobbet som chef på teatret.
Kasper Holten gennemgik opsætningen af stykket, hvor han benyttede alle teatrets kunstarter, skuespil, opera, ballet, og Det Kongelige Kapel var også trukket op på senen. De små guldengle, der sidder på hver side af scenen, var også levendegjort.
Et mesterligt stykke arbejde.
Scenografien er Maja Ravns og er en 4 meter høj bølge af nodepapir.
Kasper Holten er en spændende og inspirerende fortæller. Han gennemgik handlingen i stykket, som er intrigespillet mellem Wolfgang Amadeus Mozart og hofkomponisten Antonio Salieri, som en af de få i Mozart samtid, der kunne høre og forstå Mozarts guddommelige geni. Derfor sætter han sig for at knuse ham i sin egen middelmådighed.
Efter Karsten Holten fortælling om stykket ventede der endnu en oplevelse.
Vi skal på rundvisning på teatret, og til det var valgt Lars, der gennem mange år på teatret som guide kunne fortælle om livet på teateret, og alt hvad det indeholdt. Han havde masser af røverhistorier, han lige kunne fyre af ind imellem. Vi kom op og ned af trapper og gennem lange gange, men ikke alle 2,5 km. Vi så skrædderstuen og hørte om de mange og ofte svære opgaver, de havde. De mange magasiner med kostymer. Alene arsenalet af knapper fylder et mindre parcelhus. Og selvfølgelig skulle vi lige forbi Dronning Margretes loge. Vi kom igennem dronningens lounge lige bag logen. Her havde vores guide også en lille sjov historie.
Efter endt rundvisning var det tid til at gå i teatret. Godt forberedt var forventningerne høje.
Jeg kan kun sige, de blev så rigeligt indfriet.
Mozart spilles af den meget charmerende Simon Bennebjerg og udfylder rollen til perfektion. Antonio Salieri, der føler sig snydt af gud, fordi han ikke har fået Mozarts guddommelige egenskaber, spilles af Søren Sætter-Larsen, der med sin indlevelse giver rollen ekstra karakter. Kristian Halken spiller den lidt ”skæve” kejser Joseph, han er svær at stå for. Rosalinde Mynster gir den som den bedårende Hustru til Mozart. Hofsnogen spilles af Henrik Kofoed, og han gir den gas.
Børsen skriver om stykket:
Teater på allerhøjeste niveau.
Så det med det kongelige, det holder hele vejen.
Leif 239
