Camping hos Lise og Jørn i Sverige.

En onsdag sidst i august startede 3 hold jyske DCK’ere mod Sverige, hvor vi skulle mødes med andre jyder, fynboer og sjællændere. Nogle havde planlagt en anden rute og kørt hen over broerne, mod ”endestationen”, som var hos et usædvanligt gæstfrit DCKpar, nemlig Lise og Jørn Sanderhoff, som havde inviteret til stævne fra d. 29 aug. t.o.m. d. 5 sep. Stedet var måske lidt ”langt” ude i skoven og for deltagerne måske lidt øde, men efter en tur på grusvej, nåede vi frem til Knâred 11.

Inden vi 3 jyske hold nåede så langt, krævede det en ” ret lang” sejltur fra Grenå til Halmstad (ca. 4 1/2 time), og med ankomst til Halmstad kl. ca. 18,30 var opgaven, at finde en campingplads der var åben for indtjekning, hvor de fleste pladser på denne årstid tilsyneladende lukkede for personlig betjening allerede kl. 17.00. Anna Lise og jeg havde fundet nogle forskellige muligheder i området, hvorefter vi i enighed besluttede at køre mod Bogstad, hvor vi fandt en kommunal plads, og efter nogle problemer med den elektroniske indtjekning, blev vi lukket ind af en fastligger, hvor tålmodigheden nok var sat lidt på prøve. Det viste sig, at det var forkert måden vi havde gjort det på, og vi besluttede efter lidt rekognoscering i området, at det var bedre at flytte ud på CC pladsen i Norrviken, hvorfor vi flyttede næste dag, da vi skulle tilbringe endnu 3 overnatninger inden turen gik mod bestemmelsesstedet hos Lise og Jørn. Vi fik nu dagene til at gå med bl.a. besøg i Bogstad by, byen hvor tennislegenden Bjørn Borg opnåede sin første større sejr. (her var der i øvrigt vaccination mod flåter). En heldagstur til Ullared blev det også til, det var en by med et kæmpe handelsområde, som for nogle af os var helt ukendt, der var en butik der havde et areal, der var flere gange større end et Bilka, der var bl.a. nogle af os herre, der havde det godt med at, tekstilområdet for damerne i den store butik var helt uoverskueligt. Der var naturligvis også alle de mere eller mindre kendte firmaer / butikker repræsenteret.

Nu var det så blevet søndag og tid til, at vende næsen mod målet i Knäred, hvortil vi nåede efter en lille time.

Vi blev budt velkommen på den store grund af Lise og Jørn, det var en hel ”campingplads” med bl.a. flere faste elstik, flere brusebade og toiletter og hvad vi i øvrigt ellers havde brug for. Alle de tilmeldte ankom og kom på plads i løbet af søndagen, hvor der så var standerhejsning sidst på søndagen.

Der var masser af plads hvilket betød, at det ikke var nødvendigt med opstilling af diverse fortelte, da Lise og Jørn havde masser af overdækket plads til den fælles aftenspisning. Et tiltag der her lige bør nævnes, er ikke mindst den tidligere nævnte store gæstfrihed der bl.a. betød, at stort set alt opvask blev klaret af en opvaskemaskine, hvorfor det var ”forbudt” at medtage eget bestik inklusive tallerkner, ligesom Jørn tændte op den store Weber, hver dag kl. ca. 18:00.

Skylder måske lige at nævne, at vejret var helt fantastisk alle dagene.

Lise og Jørn havde planlagt nogle forskelligartede udflugter, som bl.a. omfattede et besøg i byen Laholm, hvor vi vandrede lidt rundt i den spændende og idylleriske by. Vi aflagde også byen Markaryd et besøg. Vi besøgte en flødebollefabrik med en kæmpe ”slikbutik”, hvilket gik lidt udover den svenske valuta. Der var indlagt en tur igennem (per bil) en Elgpark, hvor vi så flere både ældre og yngre elge, også nogle med store gevir, ligesom der var et område med Bison okser. Der var en udflugt til byen Halmstad, hvor vi efter et besøg i bl.a. kirken og en gåtur i dele af byen, fandt et kinesisk spisested, som fandt ”nåde” for dele af deltagerne, hvilket betød at der blev aflagt endnu et besøg på stedet, medens vi var på stævne i Knäred. Vi så ligeledes enkelte historiske monumenter og var på en længere gåtur (Jørn sagde 300 m.) ind i skovene hvor vi mødte noget der i folkemunde blev kaldt ”Colafaldet”, grundet vandets brune farve. (se ”Appendix” forsiden, når I får muligheden).

Der blev stort set hver dag afholdt et hyggeligt Happy Hour, hvor fruen i huset en dag serverede frikadeller lavet på kød fra Elge, ligesom vi en anden dag blev beværtet med flødestuvet Kantarel. Hvilket måske var en medvirkende årsag til, at vi var nogle ganske få, der en formiddag, gik en tur i skoven for at finde kantareller, hvilket i nogen grad lykkedes for Lillian og Helge.

Vi havde nogle hyggelige dage i Knäred, hvor vi nok lærte lidt om besværlighederne ved at være bosiddende så afsides, hvilket betyder en hel del for planlægningen omkring indkøb, som vi ikke lige kender det, det gælder naturligvis ikke mindst brændstof.

Søndag var der standerstrygning, hvorefter vi 3 hold fra tidligere skulle finde en plads for 2 overnatninger inden vi skulle ud på den ”lange” sejltur fra Halmstad. Anna Lise havde fundet en viste sig rigtig fin plads lige nord for Halmstad, beliggende i byen Haverdal, som viste sig at være en måske lidt mere ”eksklusiv” by, beliggende helt ud til Kattegat. Vi havde nu tiden for os, hvilket afstedkom et besøg i byen Falkenberg, hvor vi vandrede rundt og så på forskelligheder, inden vi besøgte ”Sibylla”, et cafeteria som Mc Donald eller lignende, hvor vi hver især indtog vores livretter.

Det var nu blevet tirsdag, hvilket betød, at vi skulle sejle mod Grenå og derfra køre hjem.

En dejlig tur og i godt selskab.

Med venlig campinghilsen
DCK 2673 Bente og Preben Sørensen
DCK 2870 Anna Lise og Leif Christian Sørensen
DCK 699 Janne Kroman og Tonni Hansen