Dato/klokkeslæt
Date(s) - 08-07-19 - 21-07-19
00:00
Lokation
Eldorado Camping
Kategori
Transsylvanien i Rumænien er et af de mest myteomspundne områder i Europa. Skotten Bram Stoker (som aldrig var i Transsylvanien) fik med hans fremragende gyser ”Dracula” givet startskuddet til at mange forbinder Transsylvanien med vampyrer, varulve og alskens slags uhyrer. I Harry Potters univers tager man til Transsylvanien, når man vil fange drager.
Mange forbinder stadig Rumænien med fattigdom, forfærdende børnehjem og stor kriminalitet.
Ingen tvivl om, at Rumænien er et land som op gennem historien har været plaget af undertrykkelse, både af magter udefra og af diverse diktaturer i de perioder, hvor de har været under rumænsk styre. Selv om Rumænien omkring skiftet mellem det 19ende og det 20ende århundrede måske var Europas rigeste land, så er der ingen tvivl om, at Rumænien i dag hører til blandt de fattigste lande i Europa. Men fremskridtene siden revolutionen i 1989 har været enorme. Børnenes vilkår er forbedret, og i øvrigt er kriminaliteten i Rumænien ikke speciel stor. Mange rumænere vil med et smil fortælle dig, at de kriminelle rumænere skam er rejst til Danmark og andre steder, hvor der er meget mere at stjæle.
Tag med til Transsylvanien og oplev selv landet på godt og ondt. Oplev en enestående gæstfrihed, en rig kultur, en interessant historie samt en fantastisk smuk natur.
Rumæniens turistslogan hedder: ”Kom som en gæst, rejs som en ven”. Det er et slogan, som mange danskere, der har besøgt landet, kan skrive under på.
Nu har du muligheden for at rejse med DCK til det spændende Transsylvanien.
Vi arrangerer et stævne fra den 8. juli til den 21. juli 2019.
Fra mandag den 8. juli bor vi på Eldorado Camping i Gilau nær Cluj-Napuca. Pladsen ligger 1500 km. fra færgehavnen i Rostock og 1706 km. fra grænsen ved Padborg. I begge tilfælde over Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.
https://www.campingeldorado.com/
Glem det der står på hjemmesiden om, at de kan genopfylde alle slags gasflasker. Det gælder ikke danske 10 og 11 kg. flasker.
Der vil blive arrangeret en fælles rejse for de, der har lyst. Man mødes på en campingplads i nærheden af Berlin fredag den 5. juli. Derfra aftales hvor man mødes henholdsvis lørdag og søndag. Der vil blive sikret, at der er plads på campingpladserne til de deltagende vogne.
De der ankommer tidligere på Camping Eldorado, vil få 5 % rabat. Hvis vi bliver mindst 40 deltagere, gives der 10 % rabat.
8. juli kl. 19.00: Standerhejsning.
Fra og med tirsdag den 9. juli til og med lørdag den 13. juli, skal vi i samarbejde med ”JS Rejser” på en masse spændende udflugter i bus med den dansktalende Carmen Vele, som er en særdeles kompetent guide.
http://www.jsrejser.dk/
Her vil man komme til at opleve og lære en masse om Rumænien. Programmet, som Carmen selv beskriver det, ser således ud:
Tirsdag 9/7 -2019
Afg. kl. 09:00. Efter en rundtur i Cluj-Napoca kører vi en fantastisk tur igennem et landskab, der varierer mellem åbne landskaber og utrolig smukke landsbyer, mange beboet af sigøjnere. Vi stopper først i byen Mera. Vi besøger en dame, der værner om det ungarske mindretals traditioner. Vi har her godt 2 timers pause til at se et alderdomshjem, som også tager sig af sigøjnerbørn efter skoletid. Det er virkelig interessant at se, hvordan man tager sig af de gamle i Rumænien. Vi kører videre til landsbyen Ciumârna. Vi kommer til at møde en spændende dame, der er folkesanger. Hun værner om de rumænske traditioner, så hun vil vise os sit fødehjem, som er lavet om til et museum. Hun har også et værksted, hvor hun laver håndarbejde. Hun vil gerne være vært ved en kop kaffe. Det bliver spændende. SÅ denne dag bliver et mix mellem rumænske og ungarske traditioner.
Onsdag 10/7-2019
Afg. Kl. 10:00. Vi kører op i bjergene til BAISOARA, hvor vi besøger en skole oppe i bjergene og fortæller jer om skolegang i Rumænien. Her er en natur, som ikke kan beskrives. Den skal opleves. Vi spiser frokost hos en af Carmen’s veninder. Vi tager tid til at stoppe, gå tur i de små landsbyer og evt. få en snak med de lokale folk. Måske har vi lyst til at få en forfriskning på den lokale bar. Derefter går det hjemad med hjemkomst ca. kl. 17:00, mange oplevelser rigere. Det er en tur med besøg, lidt om skolegang, dvs. lidt om børnenes vilkår i Rumænien.
Torsdag 11/7-2019
Afg. Kl. 09:30. Kirken og den ortodokse religion fylder meget i de fleste rumæneres liv. Det fortæller vi om denne dag. Vi kører mod syd, en drømmetur igennem et specielt landskab, vekslende mellem store vidder, hvor man kan se hyrderne gå med deres får, og små landsbyer, hvor man i forhold til Danmark, er sat mange år tilbage. Vi besøger nu nonneklostret ”REMETS” Det er også i det område, vores humanitære forening ombygger huse for fattige familier. Vi kører til spisning hos nogle af vore venner, en privat familie, hvor man oplever en fantastisk gæstfrihed. Lalla er vores madmor den dag. På vej tilbage til Cluj Napoca, gør vi ophold ved en lille nyetableret vingård i byen Turda. Her har vi vinsmagning. Rumænien er jo et vinland, og de seneste år har man fremelsket en særdeles god vin.
Fredag 12/7-2019
Afg. kl. 09:00. Efter at vi har pakket bussen, kører vi mod den nordligste del af landet, Maramures. Her bor vi på en bondegård/pensionat, i den lille landsby Vadu Izei. Det skal du/I glæde dig/jer til… det bliver en kulinarisk oplevelse samt en hel speciel atmosfære at bo på landet. Undervejs er der frokost hos en privat familie. Om aftenen er der underholdning med lidt folkemusik og dans.
Lørdag 13/7-2019
Afg. kl. 09:30. Vi skal besøge den ”Muntre Kirkegård” i byen Sâpintâ. Her vil I opleve en kirkegård, hvor man i levende live kan bestille, hvilket eftermæle der skal stå på gravstenen. Det kan være muntert, men også tragisk. Kunstneren Stan Ion Pâtras startede allerede i 1935 med at lave disse ”Gravstene i træ” og fortsatte indtil sin død i 1977. Hans søn og lærling har siden taget over. En oplevelse ud over det sædvanlige. Der bliver tid til evt. indkøb, der er et utal af boder.
Vi besøger en kolos af en trækirke. De mennesker, der bor i dette område mener, at de har bygget den højeste trækirke i hele Rumænien. Den er en oplevelse at se, specielt for dem, der kender til håndværk i træ.
Frokosten indtager vi hos en dejlig familie, som kæmper en kamp for at opbygge deres eget pensionat. Det har de nu gjort i flere år. Men når vi kommer og spiser hos dem, støtter vi samtidig familien. Derefter kører vi til byen Sighetu Marmatiei, hvor vi ser et museum, som har været fængsel for politiske fanger. Her vil I støde på den grusomme fortid i Rumænien fra kongedømmet, kommunisttiden og Ceausescus periode.
Vi kører tilbage til vores campingplads i Gilau, igennem en fantastisk flot rute med flot natur og meget specielt landsbyer.
Så er vi tilbage, fyldt med en masse indtryk og oplevelser fra Rumænien, et land som måtte så meget igennem. Et land, der historisk har været udsat for mange krige, et land, hvor rumæneren næsten aldrig selv har haft lov til at have deres egen mening. Nu skal rumænerne selv til at vise om de kan leve op til EU-normerne. I vil komme til at se, at mange steder lever de stadig, som vi gjorde for 50 – 100 år siden, specielt i landsbyerne. I kommer til et land, der blev kendt (berygtet) for dårlige børnehjem, børn der levede på gaden, sigøjnere, m.m. Det var også forfærdeligt, MEN, det bliver der mere og mere styr på, – og vi som følger jer på turen, er sandsynligvis dem i Danmark, der kender landet Rumænien bedst og har været særdeles aktiv med at hjælpe landet.
Søndag den 14. juli er til fri disposition
På grund af de mange busture på denne del af turen, fraråder vi at tage hund med. I kan ikke tage hund med i bussen. Det er i orden med campingpladsen, at I efterlader en hund ved campingvognen i snor eller bur. Men husk på, at I skal på udflugt med overnatning. I er selvfølgelig velkommen til at blive hjemme på den tur, men I kommer dermed til at betale for noget I ikke får.
Mandag den 15. juli kører vi 290 km. til Vampire Camping i Bran
http://vampirecamping.com
Bran er en landsby, som er et af Rumæniens største turistmagneter, ikke mindst på grund af dens flotte slot, som nogle kalder Draculas slot. Det er vist noget som man har fundet på for turisternes skyld. Vlad Tepes, som inspirerede Bram Stoker til Dracula, har højst sandsynligt aldrig befundet sig på det slot. Men det ændrer ikke på, at det er et flot og interessant sted.
Bran er også tæt på en masse andre attraktioner, ikke mindst byen Brasov, som både et en spændende by hvad angår kultur og historie, men også en enorm hyggelig by, som I garanteret falder pladask for.
Bran er en turistby med masser af muligheder for at få sig noget mad og drikke i byen. Det samme gør sig gældende i Brasov
Og så er der et velforsynet supermarked tæt på campingpladsen
Under vores ophold vil der være fri leg. Der vil dog blive en aften med Barbeque på pladsen med fire slags kød, pommes frites, salat og diverse saucer. Og der vil også være et par Happy Hours.
Der vil hver dag blive tilbudt ture på egen regning for de der har lyst.
Det vil være eksempelvis en dag til Sinaia med besigtigelse af det smukke slot Peles. Slottet som blev bygger et mellem 1875 og 1914 er et godt eksempel på Rumæniens storhedstid. Det er ganske enkelt helt vildt, hvilken luksus der er lagt ind på det slot. Selve byen Sinaia er også et besøg værd, og man kan blandt andet tage en svævebane op i bjergene, hvis man vil have lidt alpine oplevelser.
Vi vil sørge for, at de der har lyst kan prøve en dag på Transfagarasan. Vejen som engelske ”Top Gear” udnævnte til verdens bedste vej.
Prøv at se denne 3 minutters video. Når du har set, så tænk lige over, om du vil gå glip af at køre på den vej.
https://www.youtube.com/watch?v=AxLlPISzK-M
Vi vil også følges ad til Brasov. Der er stoppested for bussen mellem Bran og Brasov lige ved campingpladsen. Den kører hver halve time på hverdage og hver time i weekender.
Søndag den 21. juli kl. 10.00: Standernedhaling
For de har lyst og tid, så vil Martin og Mette gerne følges ad til andre områder af Rumænien. Der er nemlig rigtig mange oplevelser i hele landet.
De der måtte ønske at blive lidt længere på pladsen, skal betale vores gruppepris som er 17,50 euro for et vogntog med to og derefter 5 euro for hver efterfølgende voksen samt 13 euro for et vogntog med 1 person
Fra Vampire camping er der 1998 km. til grænsen ved Padborg og 1792 km. til færgehavnen i Rostock.
Prisen for stævnet er 6.500 kr. for to personer.
Campingvogn eller autocamper med en´ person skal betaler 3874 kr.
En ekstra voksen (hvilket i den her sammenhæng er over 12 år) skal betale 2844 kr.
Et begrænset antal kan bo i lejlighed på Camping Eldorado samt i feriebolig meget tæt på Vampire Camping.
Hvis nogen er interesseret i det, så finder vi ud af prisen for det. Kontakt Martin Serup på telefon 23611778 eller mettemartin109@gmail.com.
Ferieboliger kan også være for familie og venner, men medlemmer af DCK har selvfølgelig førsteret. Så de der ikke er medlemmer må vente til efter tilmeldingsfristen for at få besked om de kan komme med.
Fristen for bindende tilmelding er allerede DEN 10. November.
Turen gennemføres hvis der på det tidspunkt er 30 personer tilmeldt. Hvis ikke, så aflyses turen.
Grunden til den tidlige tilmelding er at Carmen og JS rejser naturligvis skal vide om de har en tur eller ej på det tidspunkt. Hvis den ikke bliver til noget, skal de jo have tid til at finde nye kunder.
Der kan maksimalt tilmeldes 55 personer, som er det antal der er plads til i bussen. Ved flere tilmeldte oprettes en venteliste.
Prisen dækker:
13 nætter med campingvogn/autocamper/teltvogn/telt med bil og med 6 ampere el.
3 dagudflugter med frokost inklusive drikkevarer
1 to dages tur til Maramures, hvor der overnattes på bondegård på værelser med eget bad og toilet. For enlige og ekstra voksne bliver det på enkeltværelser ligeledes med eget bad og toilet. På denne tur er der frokost begge dage, aftensmad første dag samt morgenmad den anden dag. Alle måltiderne er med drikkevarer. Endvidere vil der være underholdning med musik og dans den første aften.
1 Barbecue på Vampire Camping (drikkevarer på egen regning).
Eventuel hund skal man selv betale på pladserne. På Eldorado Camping kan man mod ekstra betaling få 16 ampere el. Hvis det ønskes, skal man også selv betale den ekstra pris.
Tilmeldingen er bindende og er først gyldig, når første delbetaling er foretaget.
Dog er vi selvfølgelig klar over, at der er nogle, som ikke er i stand til at bestille ferie endnu.
HVIS MAN VED TILMELDINGEN IKKE KAN AFTALE FERIE ENDNU, SÅ SENDES DER SAMTIDIG MED TILMELDINGEN EN MAIL TIL MARTIN SERUP PÅ mettemartin109@gmail.com MED ANGIVELSE AF HVORNÅR MAN KAN MELDE TILBAGE. SÅ VIL MAN FÅ SIT INDBETALTE BELØB TILBAGE, HVIS ARBEJDSGIVEREN SIGER NEJ.
UDEN EN BEMÆRKNING ER TILMELDINGEN BINDENDE OGSÅ HVAD ANGÅR RESTBELØBET.
Ved egen eller nærmestes sygdom, opfordrer vi til, at I har en afbudsforsikring.
Betalingen skal falde således:
Ved tilmelding: For 2 personer: kr. 2200. For 1 person: kr. 1300. For ekstra voksne: kr. 1050 pr. person.
Senest 1. marts 2019: For 2 personer: kr. 2200. For 1 person: kr. 1300. For ekstra voksne: kr. 1050 pr. person
Senest 1. juni 2019: For 2 personer: kr. 2100. For 1 person: kr. 1274. For ekstra voksne: kr. 744 pr. person.
Beløbene indbetales på konto 2267-0726 903 867 med angivelse af medlemsnummer og teksten ”Transsylvanien”
Deltagerne vil løbende modtage praktiske informationer på mail.
Desuden gennemføres der et informationsmøde den 27. oktober på Skamstrup og eventuelt også den 28. oktober på Cafeteriakroen i Hampen.
Læs nærmere om dette andet sted i Stævnekalenderen.
239 Dorthe og Leif Hansson
2089 John og Karin Olsen
2115 Martin Serup og Mette Mølgaard