Vinterstævne i Skamstrup (Åben)

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 10-02-23 - 19-02-23
00:00

Kategori


Vi afvikler i 2023 fra fredag den 10. til søndag den 19. februar det traditionelle vinterstævne “light”. Har du lyst til at prøve din campingvogn eller autocamper om vinteren –  så er muligheden her. Vi tilbyder ordnede forhold og bistand – hvis nødvendigt – efter bedste evne. Alle dem, der er vant til at campere hele året, er selvfølgelig også meget velkomne.

Derfor – hvis du kan undvære hverdagen i en kortere periode, så kom og nyd nogle dage sammen med dine klubkammerater på DCK Øst’s egen campingplads i Skamstrup, Grydebjergvej 32, Mørkøv.

Vi lover, at det er både hyggeligt, sjovt og måske også lærerigt.

Husk at tilmelde dig kursus i hjerte – lungeredning. Vi har jo fået vores egen hjertestarter, så det er nærmest en pligt, at kunne bruge den, hvis ulykken skulle ramme. Du skal tilmelde dig skriftligt med navn, alder og mailadresse. Oplysningerne videreformidles til Hjerteforeningen, som fordrer dette med henblik på udstedelse af kursusbevis. Samtidig er det forudsætningen for, at Hjerteforeningen stiller instruktør til rådighed vederlagsfrit.

Tilmeldingen sendes til mail: kra011@yahoo.dk

Program

Fredag den 10. februar   
Ankomst.      

19.00 Standerhejsning

kaffe i klubhuset (inkluderet i stævneprisen alle dage)

Lørdag den 11.        
kl. 13.00 Nytårsfrokost. Alle deltagende enheder
medbringer en ret hver. Enlige medbringer ret til 2 personer og par medbringer ret til 4 personer.

Drikkevarer ved egen foranstaltning.  

Inkluderet i prisen er kaffe og lidt sødt til ganen. En øl/vand og en lille en til silden.

Søndag den 12.
kl. 10.00 Ludoturnering i klubhuset Der spilles på 6 –
Mandsbrættet.    

De regler, der gælder fremgår af æskens indpakning. Der er gevinst til de 3 bedste.

Mandag den 13.  
Dagen er til egen disposition.

 Hvis vejret er til det, så tænder vi bål til aften.                     

Tirsdag den 14.  
kl. 12.00 Hjerte – lungeredning ved Henrik Lund.
 Det foregår i klubhuset.

Onsdag den 15.   
kl. 09.30 Tur til Dyrehøj vingård på Røsnæs

Torsdag den 16.     
kl. 10.00 Tur i egne biler “Sjællands Storebælts kyst” Husk en madpakke, kaffe og walkie

Fredag den 17.      
Dagen er til egen disposition.

Lørdag den 18.   
kl. 13.00 Fællesspisning til frokost ved egen foranstaltning.

Banko– vi modtager gerne sponsorgaver.

Søndag den 19.         
kl. 10.00 Standernedhaling.

Der vil alle dage kl. 18.30 være mulighed for at spise sammen i klubhuset.

Pris / person – også gæster – 100 kr. Børn under 18 år gratis. Hvis du kun kan deltage i en del af ugen, så kontakt arrangørerne for pris.

Pris for at være med på besøg i vingården er 95 kr. / person. Vi skal høre lidt om stedet, geografien og produktionen og smage lidt vin.

Husk!!!  Hvis du/I vil med på Vingården så sæt kryds i rubrikken på tilmeldingen, Betaling sker først i Skamstrup. Din tilmelding er bindende.

Overnatninger og evt. strøm afregnes direkte med pladsen.

Tilmelding senest 1. februar 2023.                                    

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. 

HUSK din Walkie Talkie – hvis du har en sådan. Intern kommunikation på fællesture sker på kanal 10.

Med venlig hilsen

DCK nr. 2310 Lisbeth og Kaj

Tlf 25361308

Deltagerliste kræver login